Haburi klar til at åbne tøjbutikken igen

Konkursramte Haburi gør klar til at åbne internetbutikken igen i løbet af denne eller næste uge. Den tyske tekstilkoncern Alt-Gruppe håber på at genskabe tilliden til Haburi-navnet, der har lidt et knæk ovenpå firmaets konkurs tidligere på måneden.

Den danske internetbutik Haburi åbner forretningen igen i løbet af denne eller næste uge.

Det oplyser Haburis direktør, Hans Ryberg, til Computerworld Online.

- Vi fortsætter stort set uforandret. Koncept og navn er det samme, men ejerkredsen er en anden, siger Hans Ryberg.

Dermed forsøger internetbutikken endnu en gang at gøre en god forretning ud af at sælge mærkevaretøj over nettet.

Et koncept, som har fået en lang række investorer til at skyde 238 millioner kroner i Haburi siden 1999.

Men på trods af de mange millioner har internetbutikken ikke formået at skabe sorte tal på bundlinjen.

I gennemsnit har butikken tabt omkring fem millioner kroner om måneden fra lanceringen i 1999 og frem til Haburis konkurs den 6. marts i år.

Tysk tekstilkoncern tror på Haburi

Da Haburi gik konkurs, blev resterne af selskabet overtaget af selskabet FortuneGlobe, der er en del af den tyske tekstilkoncern Alt-gruppe med flere end 3000 ansatte i 20 lande i Europa, Asien og Amerika.

Hverken Alt-gruppe eller Haburi ønsker at oplyse, hvor meget tyskerne har betalt for navn, kundedatabase og domæner.

- Vi har overtaget Haburi, fordi vi tror på forretningskonceptet. Vi har i forvejen lignende butikker, så vi regner med, at vi kan udnytte vores erfaringer derfra i den fortsatte udvikling af Haburi, siger Thorsten Höllger, administrerende direktør for FortuneGlobe.

FortuneGlobe driver blandt andet internetbutikken Burner.de, der har specialiseret sig i at sælge mærkevaretøj til unge mellem 16 og 32 år.

Da Haburi gik konkurs 6. marts, stod en masse kunder pludselig uden hverken penge eller varer, hvilket FortuneGlobe beklager.

- Vi håber på, at vi kan få genskabt tilliden til Haburi-navnet hurtigst muligt. Vi havde selv lignende problemer med vores tyske internetforretning Burner.de for et par år siden, men nu er kunderne vendt tilbage, siger Thorsten Höllger fra FortuneGlobe.

Ikke penge nok til alle

Personer og virksomheder, der har penge til gode i det konkursramte Haburi, skal ikke regne med at den nye ejer betaler Haburis gamle gæld.

- Vi har købt resterne af Haburi, men vi overtager ikke deres gældsposter. Vi går ikke ind og dækker de tab, virksomheder og private har lidt i det gamle selskab, siger Thorsten Höllger.

Så hvis kreditorerne skal have penge tilbage fra Haburi, må de henvende sig til advokat Henrik Fürstenberg, der er kurator for Haburis konkursbo.

- Vi er nu ved at gøre boet op, og vi modtager stadig anmeldelser fra personer, der har penge til gode. Når fristen udløber om et par måneder, kan vi begynde at betale de første kreditorer tilbage, siger Henrik Fürstenberg.

Det er ifølge Henrik Fürstenberg stadig for tidligt at sige, hvor mange af kreditorerne der får deres penge tilbage, men han lægger ikke skjul på, at der ikke er penge nok til alle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere