McDonald's: Trådløs netsurf ved burgerkøb

Fastfood-giganten McDonald's tilbyder nu amerikanske gæster en times gratis trådløs opkobling til internettet via hotspots i restauranterne. Eneste betingelse er, at man skal købe en burger-menu.

Ti McDonalds restauranter på Manhattan i New York har nu også hotspots på menukortet.

Gæster hos McDonald's bliver tilbudt en times gratis, trådløs surfing på nettet via deres bærbare eller håndholdte computer, når de køber en af burger-kædens menuer.

Når McDonald's gæsten har surfet i en time, kan han købe en time mere for cirka 20 kroner.

McDonald's vil udvide de trådløse netværk til flere hundrede restauranter i New York.

Senere på året skal de trådløse netværk udbredes til Chicago og Californien, skriver Associated Press.

Foreløbig foreligger der ingen planer om hotspots i de europæiske fastfood-restauranter.

Samarbejde med Intel

Hotspottene i burger-restauranterne er et resultat af en aftale mellem chip-giganten Intel og McDonald's.

I fællesskab opbygger Intel og McDonald's trådløse netværk i burger-restauranterne baseret på den trådløse 802.11b standard.

Offentliggørelsen af samarbejdet mellem chip-giganten og fastfood-kæden falder sammen med Intels lancering af den nye Centrino-platform i morgen.

Centrino består af en processor, chipsæt og komponenter til trådløst netværk.

Ideen med Centrino er at gøre det muligt at bygge små, bærbare pc'er med lang batterilevetid og høj ydelse. Pc'erne får trådløst lokalnetværk (WLAN) indbygget efter 802.11b-standarderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere