Thor P. satser på store leverandører

Finansministeriet vil have de største forhandlere til at levere til staten. Det skal give milliardbesparelser på indkøb.

»Man har et skærpet ansvar for at passe på andres penge,« sagde finansminister Thor Pedersen på en indkøbskonference arrangeret af Dansk Erhverv i dag. Han talte om statens indkøbsbudget og fortalte, at man med de nye rammeaftaler sparer en halv milliard kroner i indkøb. Den sparede halve milliard kommer fra borgerne, og det er hans ansvar at bruge skattepengene mest forsvarligt. Men det er muligt at skære op til ti procent på det offentlige indkøb og spare dobbelt så meget, sagde finansministeren.

Budskabet blev kritiseret af blandt andet administrerende direktør Martin Rahbek fra Konica Minolta. Kopimaskinegiganten, der sidste år tabte et printerudbud til staten, kritiserede ministeren for at være blind for andet end prisen. Vindere fokuserer på samarbejde, mens taberne sælger på prisen, sagde han som en opfordring til at se ud over prismærket.

Det er de færreste virksomheder, der er tilfreds med det offentliges indkøbspolitik. Eneaftaler giver kun én vinder og mange tabere, når en leverandør skal vælges. Ni ud af ti virksomheder mener i følge en undesøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i Børsen, at det offentlige bør vælge flere leverandører.

Martin Rahbek efterlyste på konferencen en større lydhørhed fra finansministeriet. Ifølge ham manglede det offentlige dynamik og fokus på innovation, når det gjaldt samarbejde med leverandørerne. Han opfordrede Thor Pedersen til at give plads til de små og mellemstore virksomheder.

»Hvis vi skal holde liv i iværksætterne, skal de også have lov til at levere til staten,« sagde Martin Rahbek.

Det argument prellede af på Thor Pedersen, der i stedet opfordrede de mindre virksomheder til at gå sammen i konsortier og byde i fællesskab. På den måde kan flere lokale selskaber tilsammen blive landsdækkende og byde op imod de store forhandlere på markedet.

Det er afgørende, at priserne er lave. Hvis det offentlige var blevet ved med at tænke som en sognekommune for en menneskealder siden, ville udviklingen være gået meget langsommere. Som et manende eksempel fremhævede Thor Pedersen, hvordan indkøbspriserne på en standard stationær computer var faldet fra gennemsnitlig 5086 til 2257 kroner efter at Finansministeriet havde gennemført sin indkøbsaftale.
»Sådan er det i et markedsstyret samfund,« sagde finansminister Thor Pedersen.

Se TV-indslaget fra konferencen på CRN-TV.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere