SAP introducerer brancherettet partnerprogram

Fokus på specifik industrividen hos servicepartnerne skal drive salget til mellemstore og store virksomheder i 2004, mener SAP, der introducerer et nyt partnerprogram, Partner Expertise Program.

»Vi har haft en stærk partnerstrategi i mange år. Og fællesnævneren har hele tiden været fokus. SAP har fokus på systemudviklingen som softwareleverandør. Vores partnere har fokus på konsulentdelen. Og fortrinsvis i de større og banebrydende projekter tilbyder vi at sidde med. Nu indleder vi et Partner Expertise Program, hvor vi møder kunderne på markedet med partnere, som har specialiseret sig inden for bestemte industrigrene,« fortæller alliance- og marketingdirektør Birgit Grøsfjeld, SAP Danmark.

»Vores Partner Expertise Program hænger sammen med det markedsfokus, vi vil arbejde efter i den nærmeste fremtid. Vores systemer driver i dag forretningen i en stor del af de største virksomheder i Danmark. Vi er også godt repræsenteret inden for gruppen af de 300 største virksomheder i Danmark, men her er der flere potentielle kunder og dermed større muligheder for, at vi kan genbruge den erfaring, vi og vores partnere allerede har høstet ved tidligere implementeringsprojekter,« påpeger hun.

»Gruppen af de 300 største virksomheder har vi opdelt i industrier. Og samarbejdet om kunderne i hver af disse industrivertikaler foregår med partnere, der har specifikke kompetencer og dertil har dedikeret sig til at videreudvikle disse kompetencer. Vi kan byde ind på projekter i samarbejde med partnerne, og i det hele taget kan vi markedsføre os over for de store og mellemstore virksomheder bedre og mere fokuseret, end hvis vi blot brugte én og samme model for alle henvendelser til vores kunder med deres forskellige typer af behov,« fastslår Birgit Grøsfjeld.

SAPs Partner Expertise Program blev officielt lanceret i forbindelse med selskabets partner kick-off for 2004 i første uge af februar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere