Document Team har nemlig afdelinger i både Næstved og Holbæk, og inden længe påtænker forhandleren at åbne endnu en afdeling på Falster, oplyses det.
»Vores strategi er ikke at finde en partner på hvert gadehjørne, men at indgå et eksklusivt samarbejde med i alt 12 til 15 Sharp Centre strategisk fordelt over hele Danmark. Samarbejdet med Document Team passer derfor utrolig godt ind i vores strategi for fremtiden,« siger direktør i Sharp Electronics Danmark Torben Lund Rasmussen.
Document Team har måske nemmere ved at profilere sig end mange andre forhandlere. Begge indehavere og flere af medarbejderne er velkendte ansigter fra fodboldens verden.
Den sjællandske FIFA-dommer Knud Erik Fisker og den tidligere superligaspiller Kenneth Andersen har mødt hinanden i dansk topfodbold. De stiftede sammen virksomheden Document Team i 2003, hvor også den tidligere superligaspiller Jesper Bo Pedersen blev ansat.
Document Team kommer udover salget af Sharps produkter også til at håndtere service på maskiner solgt til egne kunder.
»Vi ønsker således, at være kundens totalleverandør,« siger Knud Erik Fisker.