Svenske konsulenter opretter dansk selskab

Den svenske IT-konsulentvirksomhed Seavus - med hovedkvarter i Malmø - åbner nu kontor i Danmark. Det sker i samarbejde med det danske softwarefirma CodeCTI, som er kommet i virksomhedens søgelys efter udviklingen af et - angives det - banebrydende værktøj til integration af telefonsystemer og PC-netværk.

I samarbejde med det danske softwarefirma CodeCTI, vil Seavus' nye danske datterselskab udvikle området for CTI (Computer Telephone Integration), oplyses det.

Udviklingen sker med udgangspunkt i CodeCTIs software Communicate!, som integrerer databaser, telefonsystem samt ind- og udgående telefonopkald. Samtidig overtager Seavus International et konkurrerende system fra virksomheden Novabridge - samt de
tilhørende kunder. Det sker efter et retsligt forlig.

Ved at sammenkøre de to systemer forventer Seavus fremover at tilbyde
kunderne langt flere produkter og services på CTI-området.

Det danske softwarefirma får en central rolle i den daglige drift af det nye datterselskab, som dækker København og Malmø. Virksomhedens adm. direktør Mads K. Larsen er udnævnt som CEO for det nye selskab og som partner og bestyrelsesmedlem i Seavus International Group.

»Vi har valgt Mads K. Larsen både på grund af hans solide erfaring med international ledelse og på baggrund af vores tætte samarbejde på
CTI-markedet inden for det seneste år. Vi glæder os derfor meget til at byde ham velkommen i Seavus, udtaler Igor Stankovski, CEO for Seavus International.

»Jeg ser frem at gå i gang med arbejdet for Seavus, som har massive
erfaringer på CTI-området. Sammen kan vi give vores kunder langt flere produkter og services at vælge i mellem. Og ikke mindst mindske små og store virksomheders ressourcespild på dette område. Her ud over vil samarbejdet også stille os stærkt på CTI-markedet,« udtaler Mads K. Larsen, adm. direktør i CodeCTI.

De nye produkter kører på PBX-platforme fra Ascom, Avaya og EADS Telecom, men en række nye platforme er undervejs og vil blive introduceret efter nytår. oplyses det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere