Hver tredje Merlin-butik lukker

Expert/Elbodan planlægger at lukke en stribe Merlin-butikker, hvis opkøbet af den skrantende kæde falder på plads. Usikkerhed om kreditorernes tab.

Op mod hver tredje af den nuværende Merlin-butikker kan se frem til at skulle dreje nøglen om, hvis aftalen om Expert/Elbodans overtagelse af den skrantende kæde falder på plads. Ifølge Elbodans kommunikationsdirektør Lone Ryg Olsen er der udsigt til, at en større del af de nuværende 34 Merlin-butikker bliver lukket ned, når kæden på et tidspunkt skifter navn og bliver en del af Expert-kæden. Hvor stort antallet bliver, afhænger af de videre forhandlinger med udlejere af butikkerne.

»Vi regner med at to tredjedel af Merlin-butikkerne fortsætter under det nye navn,« siger Lone Ryg Olsen til CRN. Hun understreger, at der ikke ligger konkrete planer for butikslukninger, men at Expert/Elbodan i første omgang afventer godkendelse af købsaftalen ra Merlins kreditorer, som har frem til tirsdag i næste uge til at nikke ja til opkøbet.

»Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi tager fuldt ansvar for samtlige medarbejdere. Alle, der arbejder i butikker, der må lukke, vil bliver tilbudt job i nærliggende Merlin-butikker eller i butikker i andre af vores kæder,« siger administrerende direktør i Elbodan, Søren Bach.

Elbodan har ikke noget bud på, hvor stor en del af kreditorernes tilgodehavender, som vil blive dækket ind, men henviser til de islandske ejere i kapitalfonden Ardegi, der som følge af den finansielle krise i Island er kommet i alvorlige likviditets-problemer.

Med købet af Merlin spreder Expert/Elbodan nu sit fokus fra tv- og musikanlæg til også at omfatte pc, film, spil og musik, som er kernen i Merlins produktsortiment. Samtidig får Expert-kæden fingrene i en række butikker med meget attraktiv beliggenhed, og det kan derfor ikke udelukkes at købet af Merlin vil koste lukninger indenfor den eksisterende Expert-kæde.

»Merlin supplerer os perfekt. Sammen kan vi være stærke på alle de områder, forbrugerne efterspørger. Desuden får Expert en unik mulighed for at komme ind i en række meget attraktive beliggenheder i førende butikscentre og på hovedstrøg i de større byer,« hedder det i en udtalelse fra Søren Bach.

Det er planen, at Merlins butikker fortsætter under Merlin-navnet nogle måneder endnu, hvorefter de bliver en del af Expert-kæden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere