Mandagens aviser om IT

QXL tabte 11,5 millioner kroner i Danmark. TDC Kabel TV kritiserer Konkurrencestyrelsen. Mobiltelefoner er af ringe kvalitet. Comeback for fødevarehandel på internet. GN-direktør forventer købstilbud.

QXL tabte 11,5 millioner kroner i Danmark

QXL, der driver auktioner på internet, tabte 11,5 millioner kroner i Danmark sidste år. Omsætningen var 1,4 millioner kroner, og siden regnskabsåret sluttede i udgangen af marts, er antallet af medarbejdere reduceret fra 15 til seks. Administrerende direktør, Marius Franck, kalder dog regnskabet for tilfredsstillende og henviser til, at QXL først i august begyndte at tage betaling for sine auktioner. Det vil derfor først slå igennem på forretningen i dette regnskabsår. QXL købte Jubii's auktioner for aktier, der havde en værdi af 80 millioner kroner, da handlen blev indgået ved indgangen til 2000. Siden har QXL også købt Bidlet. (Erhvervsbladet)

TDC Kabel TV kritiserer Konkurrencestyrelsen

TDC Kabel TV kritiserer Konkurrence­styrelsen, efter selskabet fik kritiske ord med på vejen i konkurrence-redegørelsen, der udkom i maj. Også SAS og Finans­rådet er kritiske over for Konkurrence­styrelsens arbejde. Ifølge TDC Kabel TV's administrerende direktør, Niels Breining, er det umuligt for Konkurrencestyrelsen at sætte sig ind i det komplekse marked for kabel-tv, med mindre man bruger længere tid end de "få uger", som Konkurrence­styrelsen havde til rådighed. TDC Kabel TV holdt også kun et par "indledende, relativt korte møder" med Konkurrencestyrelsen, inden styrelsen drog sine kritiske konklusioner. Ifølge Niels Briening vil ikke engang selskabets konkurrenter bruge konklusionerne til at lokke tv-kunderne med, fordi redegørelsen er så ringe. Konkurrencestyrelsens direktør, Finn Laritzen, afviser kritikken. (Børsen)

Mobiltelefoner er af ringe kvalitet

Mobiltelefonerne har alt for mange fejl. Det mener Coop Danmark, det tidligere FDB. Produktchef Morten Høgh siger, at mobiltelefoner generelt "er af ringe kvalitet", og at der især er mange fejl på Nokias telefoner. Han har dog ingen fejlstatistik fordelt på mærker. Nokia står for omkring 75 procent af mobilsalget i Coop Danmarks butikker. Også produktchef Tommy Husen fra Dansk Supermarked har mange Nokia-telefoner til reparation, men "vi sælger også uhyggeligt mange af dem," konstaterer han. (Politiken)

Comeback for fødevarehandel på internet

Handel med fødevarer på internet står foran et comeback, der vil gøre alle dommedags-profetier til skamme. Det viser en analyse fra Handelshøjskolen i København og Stockmann-Gruppen, der har talt med alle aktører på det danske marked. De to vurderer, at der vil blive handlet fødevarer på internet for to milliarder kroner i 2010. Det tal omfatter ikke stalddørssalget direkte fra producenterne til kunderne, som i dag også finder sted på internet. Tværtimod vil "det grå marked", som Stockmann-Gruppen betegner det stalddørs-lignende salg, skrumpe fra tre til to milliarder kroner årligt. (Børsen)

GN-direktør forventer købstilbud

GN Store Nords administrerende direktør, Jørn Kildegaard, forventer, at flere investorer vil sidde klar med lommeregneren, når selskabet i løbet af vinteren afklarer fremtiden for det stærkt tabsgivende datterselskab NetTest. Hvis ikke kursen på selskabets aktier stiger, vil der komme tilbud om at købe hele GN Store Nord, mener direktøren. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere