Fredet dør lukkede Novabook.dk

Sønderborg-forhandlers website for egenproducerede notebooks blev ufrivillig påskelukket fordi DK-Hostmaster lukkede sitet ned.

Det er ikke altid nemt at bo i et hus, der fredet. Det kan indehaver Kenan Hansen fra Nova Data i Sønderborg skrive under på. Et indbrudsforsøg, hvor døren ind til Nova Datas butik på gågaden i Sønderborg blev smadret, blev starten på et mindre mareridt, som kulminerede med at DK-Hostmaster lukkede sitet Novabook.dk ned, fordi Nova Data ikke kunne modtage post.

»Vi bor i en fredet bygning, så kan vi ikke bare sætte en dør op. eller placere en postkasse, hvor vi vil. Derfor har vi haft bøvl med at få post,« fortæller Kenan Hansen.

Det blev ekstra problematisk, da Nova Data skulle forny registreringen på domæne-navnet Novabook.dk. Novabook.dk er nemlig oprindelig registreret fra en email-adresse, som ikke eksisterer længere. Og Kenan Hansen har ikke fået opdateret email-adressen. På grund af problemerne med at modtage post, kom brevet med fakturaen fra DK-Hostmaster ikke frem

»Da vi bliver opmærksomme på, at vi ikke har modtaget en faktura henvender jeg mig til DK-Hostmaster, og spørger om de ikke kan sende fakturaen til mig på mail. Men det kan de ikke fordi domænet er registreret under den emailadresse, der ikke eksisterer længere. Og de må ikke sende på mail til vores nye mailadresse, selv om Novabook.dk er registreret med vores CVR-nummer og det hele. Det eneste de kan tilbyde, er at sende en ny faktura med post. Og den får vi ikke på grund af vores postproblemer. Så spørger jeg om ikke de kan sende den hjem til mig. Det må de heller ikke,« fortæller Kenan Hansen.

Slutresultatet blev at Novabook.dk før påske simpelthen blev lukket ned af DK-Hostmaster. Først efter en del parlamentering, lykkedes det Kenan Hansen at få genåbnet domænet par dage efter påskeferien er slut.

Nova Data har stadig ikke fået løst postproblemerne.

»Det er et værre bureaukrati. Det tog flere måneder at få lavet den nye dør, fordi den skulle godkendes hos kommunen. Jeg har i mellemtiden forsøgt, om det kunne lade sig gøre, at vi kunne få leveret vores post om bagved, men det er åbenbart heller ikke så let. For så skal vi skifte adresse, og det vil kommunen heller ikke lade os gøre,« sukker Kenan Hansen.

Problemet med domænet Novabook.dk er bare et af de problemer, som den manglende post har givet Nova Data. Det har gjort Kenan Hansen mere opsat på fremover kun at kommunikere elektronisk.

»VI skal bare have alt elektronisk fremover. Det her brev var mere end to måneder undervejs. Det kan vi jo ikke leve med,« siger Kenan Hansen.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere