Nemt at starte momskarrusel-firma

Kontrollen med suspekte firmaer er ikke systematisk nok, siger Rigsrevisionen i en rapport om myndigheders kamp mod momskarruseller.

Kriminelle har for nemt spil, når de stifter et fup-firma med det formål at få en momskarrusel til at snurre. SKAT foretager nemlig ikke en systematisk undersøgelse af de suspekte firmaer, hedder det i en ny rapport fra Rigsrevisionen.

Blandt andet kan momssvindlere slippe af sted med at stifte nye karruselfirmaer ved at opgive dækadresser eller blot angive en forkert branche. Personer, der tidligere er dømt for økonomisk kriminalitet, kan også slippe af sted med at starte nye firmaer, der driver momskarruselsvindel, fordi SKAT ikke systematisk laver baggrundscheck på personkredsen i nye firmaer, der er taget til side til særlig kontrol.

På flere andre punkter er myndighedernes indsats mod momskarruselsvindel dog tilfredsstillende, mener Rigsrevisorerne. Det gælder også selvom sagsbehandlingstiden i karruselsager i gennemsnit er oppe på to år hos hos Statsadvokaten for særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK).

Momskarruseller - som primært handler med mobiltelefoner og it-komponenter - har hidtil kostet den danske stat omkring en milliard kroner, men mange af de karruseller, som danske selskaber er involverede i, henter deres »gevinst« i andre EU-lande, især England.

Rigsrevisionens kritik af SKATs manglende systematiske undersøgelser af nye firmaer har fået SFs skatteordfører Morten Homann til at råbe vagt i gevær. Han vil nu rejse sagen overfor skatteminister Kristian Jensen (V).

»Momskarrusellerne koster samfundet astronomiske summer. Derfor kræves højt kvalificerede medarbejdere i SKAT. Til gengæld kan karrusellerne stoppes og pengene i stedet bruges på tiltrængte forbedringer i skoler, daginstitutioner og ældreomsorg. Derfor er det meget alvorligt, at SKATs indsats mod momskarruseller fortsat ikke er oppe i omdrejninger, og derfor er Rigsrevisionens hårde kritik helt berettiget«, siger Morten Homann.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere