Her er mailen der advarede Jensby i 2007

Asger Jensby afviste et anonymt tip tilbage i 2007. Bloggeren Dorte Toft har nu offentliggjort mailen. Mailen forklarer i detaljer, hvad som foregik i IT Factory. Asger Jensby afviste forklaringerne fordi advarslen var anonym.

Asger Jensby selv og hans kommunikationsrådgiver Erik Ove har travlt med at forklare alle, at Asger Jensby intet havde at undre sig over ved IT Factorys fantom vækst. For eksempel er nedenstående mail, som Asger Jensby modtog 24. maj sidste år fuldstændig ligegyldig, fordi den er anonym.

Til DR forklarede Jensby i dag, at man bliver nødt til at kontakte ham direkte eller henvende sig via sin advokat, hvis man vil tages alvorligt af ham. Derfor afviste han at tage synderlig notits af nedenstående mail som http://bizzen.blogs.business.dk/2008/12/04/nattens-besked-om-erik-ove-fra-the-whistleblower-i-it-factory-sagen/" target="blank">Dorte Toft nu har offentliggjort:

From: John Doe xxxxxxxxxxxxxxxxx
Date: May 24, 2007 2:31 PM
Subject: Advarsel vedr. IT Factory A/S - personligt og fortroligt
To: aj@jmiinvest.dk

Hr Asger Jensby,

Der er grund til at tro, at IT Factory bygger på en slags konstruktion som i bedste fald er baseret på, at der omsættes produkter der intet har med IT Factorys forretningside at gøre, og i værste fald, at der er tale om en cirkulær konstruktion hvor der flyttes rundt på immaterielle aktiver og omsætningselementer, imellem et stadig voksende antal datter- og søsterselskaber."

Et halvt år senere sender den anonyme whistleblower endnu en mail til Asger Jensby. Denne mail modtager Dorte Toft også.

Her er slutningen på den mail:

"I det omfang du ikke selv er involveret i ovenstående, er mit råd til dig, at I laver en grundig revision af ITF's toplinie, mht. konkrete kundeforhold, projekter, partnerskaber, fakturering mv., at I forholder jer meget konkret til værdien af de betydelige immaterielle aktiver der er bogført, og at I imødegår nogle af de observationer jeg har redegjort for ovenfor, for dermed at undgå konsekvenser af de rygter der allerede har floreret de sidste par år, og som er blevet meget mere højrøstede og forstærkede efter artiklen i Berlingske Tidende.
Personligt så jeg helst, at der ikke var "kød" på ovenstående, og jeg er helt åben for at min analyse er ukorrekt. Der er imidlertid så mange ubesvarede spørgsmål, at jeg har følt det nødvendigt, at skrive denne mail.
Som markedsdeltager er jeg ikke interesseret i unødig uro, og skulle ovenstående vise sig at have bund i virkeligheden ser jeg det helst klaret i diskretion, således at ingen miskrediteres, og at der ikke kommer støj i forhold til vores branche som sådan."

Dermed modtog Jensby to anonyme advarsler. Samtidig må den erfarne IT erhvervsmand være klar over, at IT Factorys vækst var usædvanlig, og endelig blev han i maj i år bekendt med en bedragerisag mod Stein Bagger som Amagerbanken rejste i 2003 uden der dog blev rejst sigtelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere