Lufthansa installerer mobilt bredbånd i sine fly

Flyselskabet Lufthansa installerer udstyr til mobilt bredbånd og sms-kommunikation på sine fly. Et pilotprojekt med Boeing fra 2004 fik aldrig rigtig luft under vingerne.

Lufthansa installerer nu udstyr til mobilt bredbånd på 50 langdistancefly. I hele kabinen kan passagererne koble sig på det trådløse netværk - der fungerer ligesom et almindeligt offentligt hotspot - eller få mobil adgang med en enhed der understøtter GPRS. Der betales enten med kreditkort eller over telefonregningen. Systemet giver også mulighed for at sende og modtage sms-beskeder med en almindelig mobiltelefon. Og det betyder så også, at det nuværende forbud mod at bruge sin mobil i flyet bortfalder.

Den tyske flygigant har indgået en aftale med Panasonic Aviations om det nye system, der skulle være det første af sin art i verden. Allerede i 2004 startede Lufthansa sit første pilotprojekt sammen med Boeing, Connexion, hvor de flyrejsende kunne surfe ombord. Men Boeing fandt aldrig en fungerende forretningsmodel for sin mobile internet-tjeneste og den blev opgivet i 2006.

I sin pressemeddelelse nævner Lufthansa, at man helt bevidst har satset på at opbygge en tjeneste med meget høj båndbredde for at kunne understøtte kommende applikationer som f.eks. videokonferencer og telemedicin, hvor patientens vitaldata overføres til et sygehus på jorden.

Prisen for at bruge det mobile bredbånd i flyet ligger endnu ikke fast, men det bliver også muligt at betale med sine bonuspoint. Det skulle være sikkert, at de rejsende kan vælge mellem en række forskellige modeller, herunder en flatrate og betaling efter forbrug.

På længere sigt vil Lufthansa indbygge systemet i alle sine fly på de lange strækninger. Flyselskabet fortæller at Connexion blev brugt af 30.000 passagerer om måneden inden tjenesten blev lukket i 2006. De første fly med det nye system, FlyNet, starter til næste sommer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere