Myndigheder kan ikke undgå it-sabotage

Det er umuligt at undgå it-sabotage, som den der kostede det svenske skattevæsen 1,6 millioner kroner, beretter IT- og Telestyrelsen, men en sikkerhedsekspert mener, at skaderne kan mindskes.

En konflikt mellem en svensk it-tekniker og hans chef fra det svenske skattevæsen resulterede i, at teknikeren ændrede på filer i serveren. Regningen for reparationen løb ifølge Skatteverket i Stockholm op i 1,6 millioner danske kroner, mens 10 års arbejde gik tabt.

Skaderne kan begrænses, mener en sikkerhedsekspert. Ifølge IT- og Telestyrelsen kan man dog aldrig fuldt ud gardere sig mod sabotage fra de ansatte i myndighedernes mange it-systemer.

»It-medarbejdere har jo i realiteten et meget stort ansvar og meget store muligheder for at gribe ind i systemet. Derfor er det meget tit en tillidssag,« fortæller Kontorchef i IT- og Telestyrelsen Flemming Faber. Han understreger, at offentlige myndigheder skal være meget opmærksomme på, hvem de ansætter i vigtige stillinger.

Flemming Faber fortæller endvidere, at den statslige sektor er underlagt DS484, der er en standard for sikkerhedsarbejdet i forhold til it.

»Jeg kan næsten ikke forestille mig, at ti års programmeringsarbejde kan gå tabt i Danmark,« siger Flemming Faber.

Der er dog stor forskel på, hvor vigtige de forskellige it-systemer i Danmark er. Derfor vil sikkerhedsniveauet være forskelligt, lige fra selvejende gymnasier til Skattevæsenets it-systemer.

Sikkerhedsekspert Ole Schmitto fra it-firmaet ESEC medgiver, at man altid er afhængig af tillid til nøglemedarbejdere i en it-afdeling, men fortæller at it-afdelinger kan mindske skader fra sabotage ved at have en ordentlig kontrol. Det gælder specielt, når medarbejdere har store rettigheder på at ændre i systemet.

I Sverige blev 500 advarsler på det interne advarselssystem på grund af sabotagen ikke opfanget i løbet af en uge. Lignende fejl ville it-afdelingen hurtigere kunne opfange ved at registrere datamængden, den såkaldte baseline.

»Hvis baseline forandrer sig, så vil man have fået en alarm på det med en kontrol,« fortæller Ole Schmitto.

Dernæst bør firmaer og offentlige myndigheder altid have en intern kvalitets- og sikkerhedskontrol. En mulighed er at have en automatisk sikkerheds og kvalitetskontrol på alt programmeringsarbejde.

Derudover er det også en mulighed at have et internt system, hvor man skal have en eller to underskrifter fra ledende ansatte, når programmørere skal ændre i vitale systemer.

»Man bør have et regelsæt for, hvornår og hvem der retter systemerne.«

Det skal forhindre misbrug, fortæller Ole Schmitto.

»Hvis det er rigtigt, at man har tabt 1,6 millioner kroner og ti års arbejde, så er der et rimeligt godt incitament til at indføre kontrol,« afslutter Ole Schmitto.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere