Dansk it-hus etablerer udviklingscenter i Indien

Kring Technologies i Slagelse har etableret egen udviklingsafdeling i Indien.

Den skærpede konkurrence i it-branchen - især inden for webudvikling - fordrer nytænkning. Det er angiveligt baggrunden for, at Kring Technologies i Slagelse har etableret egen udviklingsafdeling i Indien. Etableringen er klaret på 12 måneder, og der er tale om en kopi af udviklingsafdeling på Vestsjælland.

Den eneste forskel er ifølge Kring, at den nye afdeling er placeret i Gurgaon 30 kilometer syd for New Delhi. Udviklingen af softwareapplikationer, internet- og databaseløsninger sker i Indien, mens projektstyringen fortsat køres i Danmark.

»I Indien løser vi alle former for udviklingsopgaver lige fra komplekse databaser til skræddersyede systemer, websites, intranet og finansielle systemer. Typisk foregår 70 procent af udviklingen i Indien, mens 30 procent udvikles i vores danske afdeling,« fortæller Jesper Kring, der sammen med sin bror Martin Kring etablerede Slagelse-virksomheden for tre år siden.

Krings 50 indiske ansatte arbejder efter nøjagtig samme metodik, kodestandarder og projektstyringsprincipper som i Danmark, og samtidig er der altid dansk tilstedeværelse, forklares det.

»Der er ikke kun tale om den sædvanlige form for outsourcing. Vi giver ikke slip på opgaven, men har hele tiden overblik over og fuld kontrol med projektets forløb. Dermed kan vi sikre, at opgaven bliver leveret til tiden, samtidig med at kvaliteten er identisk med det arbejde, vi normalt udfører i Danmark. Kunden opdager faktisk ikke, om projektet bliver løst af danske eller indiske udviklere, men til gengæld er besparelsen til at få øje på. Kunden undgår samtidig alle de besværligheder, der er forbundet med selv at skulle udvikle i Indien, for eksempel de sproglige og kulturelle barrierer,« fortæller Jesper Kring.

Krings indiske setup blev for første gang sat på prøve, da den danske virksomhed for sportsudstyr Select Sport skulle have færdigudviklet en omfattende webside til julehandelen. Den blev ifølge Kring færdiggjort på 14 dage takket være setuppet i Indien.

»Kring levede fuldt ud op til vores forventninger om fleksibilitet og kvalitet. Spørger du mig i dag, hvilken del af sitet der er udviklet i Danmark og i Indien, ved jeg det ikke. Og det er jo netop et klart bevis på, at setuppet har fungeret efter hensigten,« siger Peter Knap, administrerende direktør i Select Sport.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere