Politisk uro om KMD-salg

Tidligere statsminister og Europa-parlamentsmedlem Poul Nyrup Rasmussen (S) kritiserer salget af KMD til kapitalfonden EQT. Samtidig vil Socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn kræve en undersøgelse af, om den svenske kapitalfond reelt har købt KMD for virksomhedens egne penge.

Aftalen om salg af KMD til ATP og den svenske kapitalfond EQT mødes med stærk kritik fra tidligere statsminister og EP-medlem Poul Nyrup Rasmussen. Han kritiserer Kommunernes Landsforening (KL) for at have hastet salget igennem, og frygter, at de nye ejere vil rippe KMD for værdier.

»Det virker uovervejet, at KL kaster sig ud i et salg på et tidspunkt, hvor markedet er helt i bund. Ifølge lovgivningen skulle salget af KMD være effektueret seneste i 2012, så KLs hastværk er helt uforståeligt,« siger Poul Nyrup Rasmussen.

Han understreger, at han ikke kender detaljerne i salgsaftalen, men frygter, at de nye ejere indenfor vil ende med at trække værdierne ud af KMD. Han kritiserer samtidig, at salgsprocessen har været meget lukket og ikke har været drøftet i Folketinget, som for to år siden vedtog, at KMD skal sælges inden 2012.

Nyrup frygter, at de nye ejere vil finansiere købet ved at føre gælden tilbage til KMD.

»Jeg har kigget på regnskaber og selskabsopbygningen, og det er tydeligt, at kapitalstrukturen i KMD betyder, at de nye ejere med et fingerknips kan trække et betydeligt beløb ud af selskabet,« siger Poul Nyrup Rasmussen.

Også i Folketinget stiller Socialdemokraterne sig skeptiske over for salgsaftalen mellem KL og KMDs nye ejere. Kommunalordfører Rasmus Prehn siger til CRN, at han finder tidspunktet for et salg upassende.

»Jeg er generelt utilfreds med lovgivningen, som på en meget nidkær måde tvinger kommunerne til at skille sig af med KMD. Derfor vil jeg kigge nærmere på de garantier, som køberne har givet kommunerne og sikre mig, at KMD ikke bliver købt for virksomhedens egne penge,« siger Rasmus Prehn.

Erik Fabrin, formand for KL, har tidligere udtalt, at »ideen om at sælge KMD ikke er groet i kommunernes have.« Men han afviser kritikken af forløbet og henviser til, at salget er sket i henhold til gældende lovgivning.

»Hvis man vil undgå at ende i en ren udsalgssituation, må man tilrettelægge forløbet i god tid, så man ikke pludselig rammer den tidsmæssige bagkant, som lovgivningen sætter,« siger Erik Fabrin, som også afviser kritikken af timingen af salget.

»KMD er ikke nogen særlig konjunkturfølsom virksomhed, og derfor er prisen heller ikke påvirket af finanskrisen. Køberen EQT har i alle deres opkøb siden 1995 en rigtig flot tradition for at skabe vækst i omsætning, medarbejdere og indtjening. Det modsiger den kritik, som Nyrup rejser, og begge købere er gået ind det her med en fælles vilje til at udvikle KMD og ikke afvikle det,« siger Erik Fabrin.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere