Klumme: Nej til stasi-metoder mod piratkopiering

Venstres it-ordfører er klar til at gå i aktion mod de huller i internetbrugeres retssikkerhed, som for nylig blev afdækket på ComON. "Vi skal ikke tage stasi-metoder i brug i kampen mod ulovlige kopier," skriver Michael Aastrup Jensen i denne klumme.

Adgangen til Internettet er i dag lige så vigtig for ytringsfriheden som muligheden for at kommunikere via almindelig post, tale i telefon, mødes offentligt eller give udtryk for sine holdninger i pressen. Og for mit eget vedkommende er det at have forbindelse til WWW næsten ligeså naturligt, og nødvendigt, som at trække vejret.

Jeg er ligesom de fleste andre meget afhængig af Internettet, både i mit virke som medlem af Folketinget og i den sparsomme fritid mit hverv tillader mig. Derfor ville det være en mindre katastrofe, hvis min adgang til Internettet eller dele af det blev spærret.

Ifølge Clement Salung Petersen, der er ekspert i ophavsret, er sandsynligheden for at noget sådan kan ske ikke fjern. Domstolene kan lukke for adgangen til hjemmesider, hvorfra der distribueres ophavsrettighedskrænkende materiale og for selve internetadgangen, hvis abonnenten downloader ulovlige kopier.

Det kan måske lyde som en ganske god ide, at der lukkes for internetbrugernes adgang til f.eks. den svenske hjemmeside, The Pirate Bay. Herfra er der direkte adgang til diverse former for piratkopiering. Dog er det ifølge Clement Salung Petersen ikke kun sider, hvis hovedformål er at lade brugerne udveksle piratkopier, men også sider såsom YouTube, der kan havne på den sorte liste.

På YouTube findes alverdens former for mere eller mindre underholdende videoer, inklusive en præsentationsvideo af undertegnede. Det er imidlertid ikke alle, der nøjes med at uploade egne produktioner. Flere lægger også kopier af film og musik ud, mens andre glemmer at ophavsretten også gælder for den musik, der kører i baggrunden på deres video fra skiferien.

Alene dette er ifølge Clement Salung Petersen nok til at f.eks. pladeselskabernes organisation, IFPI, kan få rettens ord for at danske internetudbydere skal lukke for adgangen til YouTube.

Det er naturligvis forkert at lægge materiale ud på nettet som man ikke selv har ophavsretten til. Denne type materiale skal fjernes, hvilket YouTube også selv gør, men derfra og til at lukke en side, hvis formål er at lade alverdens borgere dele mere eller mindre underfundige eller ligegyldige videoklip; det finder jeg skræmmende!

Og hvis adgangen til YouTube kan spærres på dette grundlag, må det samme gælde for Facebook eller andre sociale netværk, hvor man jo kan dele stort og småt med venner og bekendte så længe det er digitalt. Det kommer som noget af en overraskelse for mig, hvis det skulle være muligt at lukke for adgangen til en service, der alene i Danmark tæller cirka to millioner brugere.

Derfor vil jeg bede Videnskabsminister Helge Sander om, via IT-telestyrrelsen at få gået reglerne igennem, så vi kan få klarhed for om det virkelig står så grelt til som Clement Salung Petersen siger. Ligeledes vil jeg have undersøgt, hvorvidt det er muligt helt at lukke for et internetabonnement.

Ifølge Clement Salung Petersen kan en organisation som IFPI, der kæmper for pladebranchens ophavsrettigheder, kræve at en internetudbyder lukker for en enkelt internetabonnents adgang, såfremt han eller hun henter piratkopier via sin internetforbindelse.

Det kan måske lyde ganske besnærende at hindre piratkopiering på denne måde, men vi hugger jo heller ikke tungen eller hånden af personer, der overtræder racismeparagraffen. Det er jo reelt noget tilsvarende der er tale om, hvis musikpirater fik lukket for Internettet. For selvom de begår kriminalitet vha. Internettet, bruger de det jo også til helt legale formål, herunder kommunikation.

Og hvis der er flere brugere af den samme forbindelse, såsom i en familie, en virksomhed eller i en boligforening, rammes de alle af blokeringen, hvilket er fuldstændig uacceptabelt. Hvis jeg forstår Clement Salung Petersen korrekt, så kan vi i Folketinget risikere at miste adgangen til Internettet, hvis en enkelt medarbejder eller medlem henter ulovlige kopier via sin computer på Christiansborg - det er jo absurd!

Derfor må vi til bunds i denne sag, og om nødvendigt få lavet reglerne om. Piratkopiering er forbudt og personer der krænker andres ophavsret skal retsforfølges, men det er ikke ensbetydende med, at der skal tages stasi-metoder i brug i kampen mod ulovlige kopier.

Derfor er jeg også lodret imod det franske initiativ på området, hvor der netop er mulighed for at spærre enkeltabonnenters adgang til internettet, dog efter tre advarsler. Internettet må og skal være tilgængeligt for alle, det er ligesom pressen og forsamlingsfriheden selve fundamentet for vores ytringsfrihed.

----

Michael Aastrup Jensen er medlem af folketinget for Venstre og sit partis IT-ordfører.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere