Hvordan garderer du dig imod, at computeren kokser, når klokken ringer os ind i det nye årtusinde? De retlige spørgsmål omkring år 2000-problemet er af ganske ny dato, og derfor er det svært at sige med sikkerhed, hvordan de enkelte eventuelle tvister vil falde ud. Professor dr.jur. på Københavns Universitet, Mads Bryde Andersen, giver i en rapport sine bud på, hvordan forbruger og leverandører står, hvis computeren ikke klarer årtusindskiftet.
Regel nummer et er at sørge for af få en garanti fra computerleverandøren for, at din computer kan klare årsskiftet, et såkaldt 2000-PARAT-mærke, som er blevet til i samarbejde mellem Forskningsministeriet og IT-brancheforeningen og med en snor ud til medlemsorganisationerne i år 2000-Forum.
Mærket garanterer, at computeren kan modtage og afgive korrekte dato- og tidsangivelser, når der udveksles data med andre computere, og at årtusindeskiftet ikke forårsager driftsforstyrrelser. Desuden skal en computer med 2000-PARAT-mærket kunne håndtere år 2000 som skudår. Med andre ord garanterer mærket, at computeren kan fungere som hidtil i det nye årtusinde.
Kan computeren alligevel ikke klare årsskiftet på de ovennævnte punkter, falder ansvaret på leverandøren. Har du ikke fået en garanti af din leverandør for, at din computer er år 2000-sikret, er du ikke nødvendigvis ude på dybt vand. For måske er det kun mindre justeringer, der skal til, for at din computer kan klare at runde det nye årtusinde. Derfor bør du som noget af det første undersøge, om et eventuelt år 2000-problem for dit vedkommende kan klares med en mindre software-opgradering via WWW eller med nye komponenter. Kan problemet omgås ved, at du anskaffer ny software, vil problemet blive anset for at være under bagatelgrænsen for, hvad man kan forlange, at leverandøren erstatter.
Du skal heller ikke regne med, at leverandøren står til ansvar, hvis du "relativt ubesværet" fortsat kan bruge din computer, men blot er nødt til at skulle omkring nogle "omveje". Leverandøren har nemlig kun pligt til at afhjælpe år 2000-parathedsmangler, hvis leverandøren indenfor rimelighedens grænser og "efter bedste evne" kan afhjælpe problemet. Hvor grænsen går for "bedste evne"-forpligtelsen skal afgøres af en uvildig sagkyndig.
Mads Bryde Andersen anbefaler, at parterne i en eventuel retssag om manglende år 2000-parathed så vidt muligt løser uoverensstemmelserne på anden måde end gennem retssystemet, for eksempel gennem alternativ konfliktløsning, såsom mediation, som er en på forhånd styret metode til forligsforhandling.
Vælger en forbruger at gå rettens vej, risikerer han eller hun, at spørgsmålet om erstatning bliver rent teoretisk. For en virksomhed, der skal erstatte en år 2000-mangel hos samtlige kunder, ville sandsynligvis gå konkurs, og ville derfor være ude af stand til at betale en erstatning, vurderer Mads Bryde Andersen.
Interesserede kan kigge i købeloven, i den erstatningsretlige lovgivning og i de almindelige danske regler for misligholdelse for nærmere oplysninger. Se eventuelt også produktansvarsloven og produktsikkerhedsloven.
Alt sammen kan findes på Retsinfo (www.retsinfo.dk)
Denne artikel er skrevet af Adam Hvidt og bragt i samarbejde med 2000Fokus.
