EU vil undersøge Dankortet

EU vil undersøge, om de nationale betalingskort hindrer fri konkurrence over landegrænserne. Finansrådet erkender, at Dankortet kan være konkurrencebegrænsende.

Nu vil EU have afklaret, om de nationale betalingskort - herunder Dankortet - er en barriere for fri konkurrence over de europæiske landegrænser. Det overordnede formål er at sætte spot på forholdene for de private bankkunder. Finansrådet erkender, at Dankortet kan være konkurrencebegrænsende.

»Der har tidligere været problemer med Dankortet. Så vidt vi er informeret af den danske regering, er det løst nu, men afdækker vi nye problemer under vores undersøgelse, vil vi naturligvis tage sagen op,« siger en pressetalsmand for EU's konkurrencekommissær, Neelie Kroes, ifølge Jyllands Posten.

Undersøgelsen omfatter alle 25 medlemslande og skal efter planen dykke ned i udvalgte produkter og lande. EU-kommissionen vil ikke oplyse, hvilke områder der er i søgelyset, men Dankortet må i lyset af de tidligere problemer anses for at være et oplagt emne.

Ifølge Finansrådet er det ikke utænkeligt, at Dankortet også i denne omgang vil blive udsat for kritik, hvis det bliver omfattet af undersøgelsen.

»Vi har hele tiden sagt, at den danske betalingsmiddellov i et vist omfang er konkurrencebegrænsende. Det må vi erkende. Det er ikke umuligt, at en undersøgelse vil påvise problemer for fri konkurrence fra udlandet. På den anden side forventer vi, at kortet gives fri fra 2010, så det er ikke sikkert, at der vil være konsekvenser,« siger Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere