Artikel top billede

Internet-giganter holder flyttedag

Facebook og Google dyster om de bedste medarbejdere ? og de bedste bygninger.

I den seneste tid har Google mistet mange nøglemedarbejdere, der har forladt søgegiganten og er skiftet til Facebook. De to internet-giganter kæmper om de bedste medarbejdere. En kamp, der også udspiller sig på ejendomsmarkedet. Både Facebook og Google har netop meddelt, at de udvider til nye kontorbygninger.

For at få plads til sine efterhånden mere end 2.000 medarbejdere har Facebook overtaget det tidligere hovedkvarter for Sun Microsystems i Menlo Park. Sun blev solgt til Oracle sidste år og flere tusinde medarbejdere blev afskediget.

Resten af Suns medarbejdere blev flyttet til Oracles eksisterende bygninger og dermed blev det gamle Sun-hovedkvarter efterladt næsten tomt. Hele arealet er på 9,3 hektar og der skulle være plads til 3.600 personer i de ni bygninger.

Facebook har indgået en 15-årig leasing-aftale med Oracle, som giver selskabet mulighed for at overtage hele ejendommen efter fem år.

Samtidig fortæller Facebook at man vil beholde sine nuværende bygninger i Palo Alto, men kontorbygningerne i Menlo Park bliver det nye hovedkvarter.

I øjeblikket sidder 1.400 af de 2.000 Facebook-ansatte i Palo Alto, mens resten er spredt rundt omkring i verden.

De gamle Sun-bygninger skulle være klar til indflytning til juni eller juli.

Beslutningen om at flytte handler ikke kun om at skaffe mere plads. Det handler også om at kunne tilbyde sine medarbejdere de bedste omgivelser. Google er berømt for sit hovedkvarter i Mountain View, kaldet Googleplex, hvor de ansatte også har adgang til masser af fritidsaktiviteter.

Google forventer at hyre yderligere 6.000 personer i det indeværende år og søgegiganten har derfor også været på jagt efter nye kontorbygninger.

Næsten samtidig med Facebooks udmelding om flytningen af selskabets hovedkvarter, kunne Google fortælle at man har lejet en meget opsigtsvækkende kontorbygning i nærheden af Santa-Monica-strandene. Denne bygning er tegnet af den amerikanske stjernearkitekt Frank Gehry.

For et søgefirma er det nok meget passende, at den såkaldte ”Binoculars Building” er formet som en kikkert.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere