DMI: Udsigt til besparelser

Da Dansk Meteorologisk Institut (DMI) fik overblik over licensaftalerne, faldt softwareudgifterne med 50 procent. Meget få virksomheder har fuldstændigt overblik over deres licenser.

IT-medarbejderne hos DMI troede egentlig selv, at de havde styr på deres licenser. Men et brev fra Microsoft fik dem til at gennemgå alle medarbejdernes pc´er og indsamle de licensaftaler, der lå rundt omkring i de enkelte afdelinger.

? Det viste sig, at vi havde et generelt problem med for mange licenser. En del af dem var gamle versioner, der trængte til opgraderinger. Da vi i forbindelse med en opgradering til WIN2000, et år efter henvendelsen fra Microsoft, igen skulle gennem samme slidsomme arbejde, blev vi enige om at finde på en smartere løsning, siger IT-souschef Finn Thestrup fra DMI.

Derfor besluttede DMI at investere i et såkaldt software asset management system.

? Systemet viser os, hvad vi har af maskiner, hvilke programmer der ligger på den enkelte maskine, og om programmerne bliver brugt. Den sidste test har vist, at vi, efter en overordnet central vurdering, har for mange licenser på programmer, vi ikke bruger hyppigt. Flere kan godt lide at have hele værktøjskassen fuld, men hvis de kun bruger skruetrækkeren, er det spild af penge, siger Finn Thestrup.

DMI regner med, at investeringen i IT-systemet tjener sig ind i løbet af det første år. Derudover er der en lille sidegevinst:

? Vi behøver ikke længere bekymre os om, om der er licensdækning for de installerede programmer. Nu er vi helt sikre på, at vi har fuld kontrol over vores licenser, siger Finn Thestrup.

Et generelt problem

Softwarefirmaet Ravenholm Computing A/S, der er Danmarks største totalleverandør af softwareløsninger, mener ikke, at DMI er det eneste danske firma, der kan spare penge ved at få bedre styr på licenserne.

? Vi tror, at tre ud af fire danske virksomheder har problemet i større eller mindre grad, siger Ole Mejer, salgschef for Ravenholm Computing A/S.

Det bakkes op af Henrik Kronborg Iversen fra revisionsfirmaet KPMG´s Intellectual Property Service, der rådgiver virksomheder om, hvordan man får styr på sine licensaftaler.

? Tre ud af fire er nok lidt overdrevet, men der er meget få firmaer, der har 100 procent kontrol over licenserne. Vi gør meget ud af, at kunderne får det rigtige antal licenser ? det er både i licenstagerens og producentens interesse. Licenstagerne kan ofte spare penge, siger Henrik Kronborg Iversen.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere