TDC frikendes for overbetaling

TDC får støtte fra IT- og Telestyrelsen i en ny rapport om dobbeltdækning for telekunder med fastnet-telefon og bredbånd.

TDC's konkurrenter har længe kritiseret at selskabet får overbetaling fra kunder der både har fastnet-telefon og bredbånd - også kaldet dobbeltdækning. Det har fået TDC til at love kunderne en rabat på 40 kroner fra 1. oktober. Konkurrenten Cybercity mener dog ikke, at det er nok, men IT- og Telestyrelsen har nu afleveret en rapport der støtter TDC.

IT- og Telestyrelsen konstaterer i sin rapport, at der reelt er to modeller; individuel kompensation for fastnet-abonnenter, der både får telefoni og ADSL via abonnentlinjen, og indførelse af et nyt fordelingsprincip (100/0-princip) for omkostningerne for brug af TDC's abonnentlinier i den såkaldte LRAIC-model.

Rapporten konkluderer at TDC's løsning med individuel kompensation er den mest hensigtsmæssige, fordi besparelser kommer den enkelte slutbruger direkte til gode.

»Dobbeltdækningsproblematikken vil med TDC's initiativ være løst, og det er derfor IT- og Telestyrelsens vurdering, at der herefter ikke er grundlag for med henvisning til den problemstilling at overveje en evt. ændring af 50/50-princippet til eksempelvis et 100/0-princip,« hedder det i rapporten.

IT- og Telestyrelsen tilføjer dog, at en ændring af 50/50-princippet til et 100/0-princip fortsat kan være aktuel, men det vil i givet fald være baseret på et politisk ønske om at opnå en anden fordeling af omkostningerne til finansiering af abonnentlinjen.

TDC Totalløsningers direktør Kim Frimer udtrykker tilfredshed med afgørelsen.

»Vi er meget tilfredse med, at IT- og Telestyrelsen har fastslået, at der med vores nye prisstruktur ikke længere er grundlag for at diskutere den påståede dobbeltdækning. Den 1. oktober ændrer vi på prisstrukturen, så kunder med både ADSL og fastnettelefoni får 40 kr. i rabat pr. måned, men samtidig stiger telefonabonnementet 10 kr. pr. måned for alle. Ændringen er indtægtsneutral for TDC - vi tjener hverken mere eller mindre end før. Til gengæld er der nu nogle kunder, der slipper billigere, mens andre må betale lidt mere,« siger Kim Frimer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere