Århus er klar til e-valg

Århus Kommune retter nu en skarp kritik mod regeringen for at bremse udviklingen af en mere moderne og effektiv afvikling af valg. Århus var en af i alt otte kommuner, der søgte daværende velfærdsminister Karens Jespersen om tilladelse til at gennemføre et forsøg med digitale valg. Det var en forudsætning, at sikkerheden i systemerne skulle leve op til høje standarder. Men ansøgningen blev afvist af ministeren.

Det skete bl.a. med den begrundelse, at »elektronisk stemmeafgivning og stemmeoptælling vil bryde med den hundredårige velafprøvede tradition for, hvordan stemmeafgivning og stemmeoptælling foregår på landets afstemningssteder«.

Nu har Århus Kommune sammen med den spanske producent Indra opstillet en digital stemmeboks på rådhuset, hvor alle interesserede kan få lov til at afprøve elektronisk stemmeafgivelse onsdag og torsdag.

Rådmand Jacob Bundsgaard Johansen kritiserer i den forbindelse regeringen for at stå i vejen for e-valg.

»Det er et udtryk for regeringens mangel på fremsyn. Med den holdning, der bliver givet udtryk for her, kommer Danmark jo aldrig fremad i den teknologiske udvikling,« siger Jacob Bundsgaard Johansen.

Indra har leveret valgcomputere til en række lande, herunder Frankrig, hvor en del af vælgerne skal stemme på Indras system ved det forestående valg til EU-parlamentet.

»Digitale valg er fremtiden. Det er både lettere at håndtere og samtidig giver det mulighed form, at vi hurtigere får resultatet, så jeg er sikker på, at det blot er et spørgsmål om tid, inden vi ser de første forsøg med digitale valgsteder i Danmark, og der skal Århus selvfølgelig også være med helt fremme,« siger Jacob Bundsgaard Johansen.

Men der er langt fra enighed om, at elektronisk stemmeafgivelse er fremtiden. Flere lande har testet valgcomputere og efterfølgende gået tilbage til papir. Det gælder blandt andet Irland, som først brugte 350 millioner kroner på et pilotprojekt og senere skrottede teknologien. Både Tyskland og Holland har også vendt ryggen til e-valg. Her er man bekymret for sikkerheden i systemerne.

Hvis vælgerne har afgivet deres stemme på papir, er det altid muligt at foretage en genoptælling for at kontrollere, om resultatet er korrekt. Men dette er ikke muligt, hvis vælgeren blot har trykket på en knap ved en valgcomputer - der er ikke noget papirbevis på den stemme, der er afgivet.

Og mulige sikkerhedshullerne betyder, at uvedkommende kan skaffe sig adgang til stemmeresultatet og ændre det, frygter eksperter.

I USA er valgcomputere også på retur. Ved midtvejsvalget til Kongressen i 2006 var det 39 procent af de amerikanske vælgere, der afgav deres stemme ved en touchscreen-baseret valgcomputer. Dette tal var faldet til omtrent en tredjedel af vælgerne ved præsidentvalget i efteråret.

Til gengæld var der fremgang for maskinlæsbare stemmesedler, hvor vælgeren sætter sit kryds som normalt, hvorefter sedlen køres gennem en optisk scanner. Fordelen er, at stemmesedlen kan gemmes og optællingen gentages, hvis det bliver nødvendigt.

Diskussionen om valgcomputere bliver endnu mere aktuel hvis der åbnes for stemmeafgivelse over internettet eller sms. Foruden problemet med, at vælgeren mangler en papirkopi som bekræfter hvem man har stemt på, så er der også risiko for, at stemmer bliver afgivet under en anden persons identitet.