3 strikes på vej ind ad bagvejen

Trods EU-parlamentets klare afvisning så er 3 strikes-modellen tilbage på bordet igen. Nu er det op til Helge Sander og kollegerne i ministerrådet, om det skal være OK at lukke for EU-borgernes internetforbindelser.

Stærke kræfter har formået at hive 3 strikes-modellen tilbage i den politiske virkelighed.

Det viser sig nu, at den omdiskuterede model stadig er på bordet, selvom først EU-parlamentet og siden EU-Kommissionen med stort eftertryk sanktionerede et ændringsforslag mod den.

Det såkaldte amendment 138 til den store telekom-pakke skulle nemlig gøre det umuligt for ISP'erne at lukke for eller begrænse folks internetforbindelse, medmindre de fik ordre om det fra domstol.

Det ville gøre Frankrigs 3-strikes-model ulovlig efter EU-ret, fordi franskmændene vil bruge et rent administrativt organ til at gennemføre lukningen.

Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy forsøgte
i sidste måned at få EU-Kommissionens formand til at fjerne amendment 138 fra telekom-pakken, hvilket kommissionsformanden blankt afviste.

Men den franske præsident er ikke sådan at sige nej til, især ikke nu, hvor Frankrig har formandskabet i EU.

De komplekse lovtekster, som udgør telekom-pakken, viser sig nu at rumme store åbninger for 3 strikes-modellen, hvorimod amendment 138 er lirket ud af den egentlige tekst, siger flere kilder.

En britisk professor har http://www.openrightsgroup.org/wp-content/uploads/tele_pkg_analysis_v41.pdf " target="blank">analyseret teksterne og mener, at den seneste udgave af telekompakken rummer en sanktionering af 3 strikes.

Næsten samme konklusion er man kommet til i det danske Forbrugerråd, der har fulgt slagsmålet om internetklipning på tæt hold.

I går skrev Forbrugerrådet til Folketingets Europaudvalg for at kommentere telekompakken. Rådet gør opmærksom på, at amendment 138 ikke er med i pakken og opfordrer til, at det bliver genindføjet i direktiv-teksten.

Ifølge denne blog, er den franske kulturminister godt i gang med at få sine europæiske kolleger til at bakke op om 3 strikes-modellen, og har angiveligt skabt positiv stemning for en "forbrugervenlig" måde at lukke for folks internetforbindelse - det vil sige en form for 3 strikes, hvor der tages ekstra meget hensyn til forbrugernes rettigheder, når man vurderer, om de skal have forbindelsen lukket eller ej.

ComON ville gerne have spurgt videnskabsminister Helge Sander om hans holdning til amendment 138, men ministeren er for tiden på rejse i Brasilien.

Han skal dog allerede i næste uge tage stilling til telekompakken sammen med de øvrige europæiske teleministre.

Telekompakken er opfattet af den fælles beslutningsprocedure, der dikterer, at rådet og parlamentet skal være enige. Dermed er det højst usandsynlig, at pakken bliver vedtaget i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere