Taber Microsoft dokument-krigen?

Flertal i Folketinget vil fravælge Microsofts dokumentstandard OOXML. Helge Sander udskyder en endelig afgørelse.

Regeringen er kommet i mindretal på det omstridte spørgsmål om hvilke dokumentstandarder, det offentlige Danmark skal lægge sig fast på.

Socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan pegede sammen med de øvrige oppositionspartier samt Dansk Folkeparti på Open Document Format (ODF) standarden. Den løsning ville betyde, at Microsoft reelt har tabt den tre år lange dokumentkrig.

Parterne pegede videre på den begrænsede OXML Strict, men vil vente med en endelig afgørelse til sendere, når dette format engang er "vokset op."

”IT og Telestyrelsen siger jo, at OXML Strict ikke kan anvendes som standard, så det, de (oppositionen, red) reelt gør, er kun at vælge ODF,” siger Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen.

Men trods oppositionens flertal nægter videnskabsminister Helge Sander at acceptere beslutningen. I stedet for en afgørelse på dokumentkrigen er der derfor kommet endnu en udsættelse. Videnskabsministeren vil nemlig sende en afgørelse til behandling i finansministeriet.
Han mener nemlig, at ODF bliver for dyrt.

Videnskabsministeren henviser i en pressemeddelelse til kommunerne, som er bekymrede for omkostningerne ved den løsning som folketingsflertallet pegede på i dag.

”Kommunernes Landsforening har således taget forbehold for omkostningerne ved på kort sigt at vælge én dokumentstandard,” hedder det i meldingen fra Helge Sander.

Dermed bliver det langtrukne spørgsmål om ODF kontra OOXML endnu engang endvevendt, men nu fra en ny vinkel.

”Nu skal finanslovens parter, altså regeringen og DF, tage en snak om det her,” siger Michael Aastrup Jensen.

Ved at gøre valget af dokumentstandarder til et finanspolitisk spørgsmål har Helge Sander effektivt sendt bolden til hjørnespark og købt sig selv en tænkepause. Det meget åbne spørgsmål er nemlig, om regeringen virkeligt vil sætte liv og lemmer ind på at kæmpe for Microsofts format.

Videnskabsministeren kan dog også pleje et vagt håb om, at han måske kan overtale Socialdemokraternes nyudnævnte it-ordfører Yildiz Akdogan til at skifte holdning.

Hun fik på et gruppemøde i Socialdemokraterne i dag mandat til at pege på ODF-OOXML-strict-løsningen (i modsætning til den brede løsning hvor både ODF og den fulde OOXML blev valgt).

Da ComON spørger hende, om hun vil lytte til flere økonomiske argumenter fra Sander, svarer hun, at hun altid er åben overfor nye informationer.
”Men det er ikke nok bare at slynge ud at det koster noget. Jeg efterlyser konkrete cases, og konkrete tal fra de kommuner, der har indført det her (ODF,red),” lyder det fra Yildiz Akdogan.

Dokumentkrigen er hendes første sag som it-ordfører, og hun har haft travlt med at læse op på stoffet i den langstrakte sag.

”Debatten har fokuseret for meget på teknikken og for lidt på det jordnære plan. Det har nok været religionskrig for nogen, men for mig er det et spørgsmål at at sikre konkurrencen,” siger hun til ComON.

En lidt mere uforsonlig holdning finder man hos SF:

»Der er nu to muligheder: Vi bliver enige - eller vi går i salen,« siger partiets it-ordfører Hanne Agersnap til Version 2.

Sander selv er meget lidt begejstret for situationen:

”Debatten om åbne standarder er for alvor blevet en slagmark for it-lobbyister fra alle lejre, hvor flere af Folketingets normalt økonomisk ansvarlige partier tilsidesætter klare anbefalinger især det uafhængige ekspertudvalg, som de enkelte partier selv har udpeget repræsentanter til,” siger han ifølge en pressemeddelelse.

ComON ville gerne have haft en kommentar fra Microsofts talsmand i dokumentkrigen, Jasper Hedegaard Bojsen, der er teknologidirektør i Microsoft Danmark.

Da afgørelsen fra it-udvalget indløb ud på aftenen havde han dog ikke mulighed for at tale i telefon. Bojsen var nemlig gået i biografen. Filmen, han var inde og se, hed såmænd ”Luftkastellet der blev sprængt”.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere