Debitel sænker sms-pris til 1 øre

Telefonselskabet Smarttalk - ejet af Debitel - går nu Telia i bedene og introducerer næsten gratis sms'er. Prisen sænkes til en øre. Målet er at kapre kunder fra eksempelvis Telmore.

Mobilkrigen skærpes yderligere i og med, at Debitel-selskabet Smarttalk sænker sms-prisen til 1 øre, mens minutprisen er 80 øre.

»Vi ønsker en endnu større bid af markedet, og det får vi med vores seneste prisudspil,« forklarer underdirektør Henrik Larsen fra det Debitel-ejede Smarttalk i en pressemeddelelse.

Med lanceringen går Debitel direkte efter at ramme konkurrenterne på pengepungen. Tidligere har Debitel udtalt, at man forventede at mindst to konkurrenter lukker i 2004.

»Hvis vores nærmeste konkurrenter skal med ned i pris og matche vores priser, vil det for eksempel koste Telmore et tocifret millionbeløb i mistet omsætning og indtjening, men der vil være markante omsætningsnedgange og tab over hele linien,« fortsætter Henrik Larsen.

Smarttalk kræver et minimumsforbrug på 50 kroner om måneden. Er forbruget ikke på 50 kr., koster det som minimum 25 kroner.

Opstart-prisen er 99 kroner. For de penge er inkluderet 1000 sms'er.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere