Topstyring gør it-systemer ubrugelige

Når udviklingen af store offentlige it-systemer som Statens Lønsystem, Arbejdsmarkedsstyrelsens udskældte Amanda-system og forsvarets DeMars-system ofte ender med at overskride budgetterne gang på gang og i sidste ende langt fra opfylde de ønskede behov, skyldes det langt hen ad vejen manglen på kompetente folk i ledelsen af projekterne.

Det mener lektor på datalogisk institut ved Københavns Universitet, Erik Frøkjær, der i en årrække har fulgt mange af de offentlige it-skandaler.

»Det største problem i de her projekter, er manglen på sagkundskab. Det ville være klædeligt om yngre folk, som har erfaringer med nyere systemer kom til,« siger Erik Frøkjær og fortsætter:
»Dataloger eller dataingeniører med indsigt i systemudvikling har ikke været med i topledelsen af de skandaleramte offentlige it-projekter.«

Derimod er det ofte embedsmænd uden den store kendskab til programmering og systemudvikling, der leder de store offentlige it-projekter, påpeger Erik Frøkjær.

Central styring
Han mener desuden, at det er et generelt problem at mange af it-projekterne styres fra centralt hold, eksempelvis i Finansministeriet. Det resulterer ofte i udviklingen af store forkromede topstyrede it-løsninger, som i mange tilfælde reelt ikke opfylder de behov, som brugerne ude i de enkelte myndigheder måtte have. Eksempelvis har IT-avisen ComON for nylig kunne dokumentere hvordan det omstridte Statens Lønsystem ikke er i stand til at beregne fremtidige lønudgifter - en funktion som er stærkt efterspurgt hos de offentlige myndigheder, fordi de i disse år holdes i ekstra stramme økonomiske tøjler.

»Der findes stribevis af historier om manglende funktionaliteter, som gør at vi ikke får den forventede effektiviseringsgevinst, som vi burde kunne få ved eksempelvis at bruge web-grænseflader. Men det ord kan de formentlig ikke en gang stave til,« kommer det spydigt fra it-lektoren.

»Det er ganske enkelt svineri med skatteborgernes penge, når it-udviklerne ikke kan få lov til at snakke med de konkrete slutbrugere om hvilke ting et nyt system efter deres opfattelse skal kunne løse,« understreger Erik Frøkjær.

Forsvarer gamle strategier
Den centrale styring af de statslige it-systemer betyder også, at det ofte er den samme snævre personkreds, der hives frem gang på gang til enten at styre udviklingsprocessen eller rydde op bagefter. Således kunne IT-avisen ComON for nylig dokumentere hvorledes den følgegruppe, der er sat til at holde øje med Statens Lønsystem, består af topfolk fra Finansministeriet med en fortid hos systemets leverandør, CSC.

»Det er problematisk, at det er de samme personer, der hives frem igen og igen. De sidder der for at forsvare gamle strategier - nemlig de fælles topstyrede systemer,« siger Erik Frøkjær.
Særligt i Finansministeriet er man gode til at sætte sig på styringen, mener Erik Frøkjær.

»Finansministeriet sørger for at sætte sig tungt og effektivt på eksempelvis Statens Lønsystem. Det bør naturligvis være i ministeriets interesse at have styr på lønnen, men det udførende arbejde er ikke Finansministeriets ansvar. De bør blot definere grænsefladerne,« understreger Erik Frøkjær.