Giganter forenes i sikkerhed

It-giganterne Cisco og IBM annoncerer nu et samarbejde omkring de voksende sikkerhedsproblemer. De to hovedmål er at tilbyde mere effektive midler mod eksterne trusler som hackere, virusser og orme, og at sørge for bedre kontrol med intern adgang til arbejdspladsers data og applikationer.

IBM har tilsluttet sig Ciscos nye Network Admission Control-program og oplyser ifølge det britiske Computer Reseller News, at en Tivoli Identity Manager-agent til Ciscos Secure Access Control Server vil være på markedet i næste måned.

Derved bliver det nemmere at styre identiteten af firmakunder, ansatte og forretningsforbindelser på tværs af en bred vifte af netværksbaserede virksomhedsapplikationer.

De to virksomheder har allerede andre fælles sikkerhedsprodukter klar. IBMs Hardware Embedded Security Subsystem, som kan indgå i Thinkpad-notebooks og ThinkCentre-pc'er, kan allerede nu integreres med Ciscos VPN-klient. Ciscos Security Agent kan også fås til disse computere og forventes snart tillige i en version til IBMs eServer xSeries-familie.

IBM lægger vægt på den kraft, der ligger i, at to så dominerende virksomheder går sammen om at skabe fælles sikkerhedsplatforme.

»Cisco er nummer et på VPN-løsninger, firewalls og netværkssikkerhed, og IBM er nummer et på identifikationsstyring og sikkerhedsservice. Det er en kraftfuld kombination, som spreder klarhed over interne og eksterne sikkerhedsforhold, og som passer ind i IBMs »on-demand«-strategi,« siger IBM-talsmand Peter Jopling til det britiske forhandler-nyhedsmedie.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere