Digitalisering giver kommunal millionbesparelse

Digitalisering af forvaltningen har medført en besparelse på 50 millioner kroner om året i Søllerød Kommune.

Den offentlige digitalisering har medført en besparelse på mindst 50 millioner kroner om året i Søllerød Kommune. Det fortæller kommunaldirektør Bjarne Pedersen i det nyeste nummer af eDanmark. Hans regnestykke er baseret på kommunens administrations-konto, også kaldet »konto 6«.

»I 1994 udgjorde konto 6 i alt 18 pct. af Søllerød Kommunes samlede udgifter. Ti år efter udgør konto 6 kun 13 pct. af udgifterne på ca. 1 mia. kr. 18 pct. er 180 mio. kr., 13 pct. er 130 mio. kr. Altså bruger Søllerød Kommune 50 mio. kr. mindre på administration hvert eneste år. Dertil bruger vi 15 mio. kr. på it hvert år, så i virkeligheden bruges der relativt endnu mindre på administration nu end før,« siger Bjarne Pedersen.

Han betegner digitaliseringen af forvaltningen som en tordnende succes, og henviser til den milliardbesparelse, som kan opnås, hvis det positive resultat fra Søllerød kan overføres til resten af landet.

»Søllerød udgør med sine 31.500 indbyggere ca. 0,6 pct. af borgerne i Danmark. Ganget op på hele befolkningen vil besparelsen være på godt 8 mia. kr. Og det er kun i kommunerne. Dertil kommer amter og stat. Det er muligt alle ikke er lige gode til at digitalisere, men billedet er generelt. Det tror jeg,« siger Bjarne Pedersen.

Kommunaldirektøren kan blandt andet fortælle at antallet af fotokopier er halveret i de sidste to år, mens antallet af fysiske breve fra kommunen er faldet fra 364.000 i 2001 til 267.000 i 2003. Lønkontoret kan med det samme antal medarbejdere nu klare 5.7000 lønoplysningssedler mod 3.500 for 10 år siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere