New Zealand lukker for piraters net i denne måned

Ved udgangen af denne måned bliver der kappet internetforbindelser, hvis New Zealænderne henter beskyttet materiale på nettet. Loven er vedtaget. Men ISP'erne frygter for implementeringen.

Det blev Irland, der som det først land i EU indførte den såkaldte 3 strikes-model, hvor pirater mister internetforbindelsen efter gentagende episoder med ulovlig downloading.

Nu følger New Zealand i hælene på Irland.

Loven er vedtaget og ved udgangen af denne måned skal: internetleverandørene - under de rette omstændigheder - annullere leverancen til en kunde, hvis denne er en gentagende lovbryder.

Sætningen "Under de rette omstændigheder" vækker dog bekymring hos ISP'erne. De vil nemlig gerne have helt konkret besked på, hvornår en forbindelse skal kappes. Det fremgår ikke præcis i loven. Derfor kæmpes der i øjeblikket for at få udarbejdet nogle frivillige retningslinjer med rettighedshaverne, men de forhandlinger går så langsomt, at der samtidig kæmpes for at få rykket den dato, hvor loven træder i kraft. Det skriver Ars Technica.

Bekymringerne går på, at det er uvist, hvad der skal ske, hvis lovovertrædelsen sker fra en skole, en arbejdsplads eller et bibliotek.

Formanden for den it-fagforeningen NZCS er tilbageholdende:

»Ja, det er forkert at lave copyright-overtrædelser. Men det skal bevises først, og straffen skal holdes i proportion med overtrædelsen. At lukke for internetforbindelser i vores tid, hvor man bruger nettet til undervisning, digital selvbetjening og sociale netværk, så er det en enorm straf,« siger Paul Matthews, der er formand for NZCS, som samler new zealanske it-ansatte.

Udmeldingen fra den lokale musik- og filmindustri er ikke overraskende anderledes.

I en pressemeddelelse skriver tre rettighedsorganisationer, at lovindgrebet ikke skal ses som et forsøg på at gøre ISP'erne til politimænd.

»Vi mener, at der er behov for at opdrage brugerne om, at de ikke må krænke ophavsrettigheder eller tillade at deres netforbindelser bliver brugt ulovligt. "Graduated response" ("3 strikes"-modellen, red.), hvor brugerne bliver advaret flere gange, vil hjælpe med at opdrage,« siger Campbell Smith, direktør for RIANZ, der er organisationen af newzealandske kunstnere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere