Danskerne fylder stadig indkøbskurven på nettet

Danskerne køber fortsat så meget på nettet, at handelen ligger på samme niveau som i sidste kvartal af 2008.

Nye tal fra Dansk E-handelsanalyse viser at nethandlen er steget med 11,5 pct. målt på antallet af onlinebetalinger fra første kvartal 2008 til første kvartal 2009. Nethandelen i årets første tre måneder ligger omtrent på niveau med sidste kvartal af 2008, og dermed er der ikke som frygtet sket en nedgang i handelen.

»Vi er glade for at den positive trend i nethandlen er fortsat i årets første kvartal, hvor vi for andet kvartal i træk runder 10 mio. online transaktioner. Det understreger den stærke forankring af e-handel hos danskerne, og at især onlineløsninger står stærkt i økonomiske nedgangstider,« siger direktør Morten Kamper fra Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH).

Tallene viser også, at seks ud af ti salg via nettet er fysiske varer, og her er topscoreren beklædning, som står for 23 pct. af de fysiske varer. Andelen af nethandler med fysiske varer er steget til 62 pct.

Inden for serviceprodukter udgør flybilletter den største kategori med 21 pct., mens musikfiler udgør den største kategori inden for digitale produkter.

Dansk E-handelsanalyse blev oprindelig etableret af e-handelsfonden og er nu overtaget af FDIH.

»Analysen beholder sin nuværende form, og vi vil så løbende se på mulighederne for at udvikle den yderligere. Vi er fortsat inde i en fantastisk dynamisk udvikling, og det er vigtigt, at vi hele tiden har så præcist og tidssvarende billede af nethandlen som muligt,« siger Morten Kamper.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere