Master-uddannelse åbnes for datamatikere

Et brobygningsforløb for datamatikere skal afhjælpe den udbredte kompencemangel i de danske it-afdelinger.

Manglen på højtuddannede it-medarbejdere i det danske erhvervsliv skal afhjælpes med et nyt tilbud fra tre universiteter, hvor datamatikere der vil ind på masteruddannelsen i it nu tilbydes et brobygningsforløb. Dermed kan datamatikerne få en universitetsuddannelse, samtidig med at de passer deres arbejde.

»Ved at give efteruddannelse til de medarbejdere, der allerede er ansat, får virksomheden hurtigt flyttet sit kompetenceniveau. Uddannelsen til master i it foregår på deltid, så man skal ikke undvære medarbejderen imens,« siger Gitte Møldrup, direktør i it-vest, der er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

Masteruddannelsen i it begyndte i 2006 og indtil nu har 320 studerende startet på uddannelsen. Med det nye brobygningsforløb kan datamatikere med mindst to års it-erhvervserfaring få adgang til hele uddannelsen og opnå titlen Master i it, der svarer til en kandidatgrad.

»I en kombination mellem datamatikernes store praktiske erfaring og en teoretisk funderet uddannelse til master i it kan virksomhederne udvikle deres medarbejdere, så de er højt kvalificeret inden for det område, de skal arbejde med. It er til stadighed i hastig udvikling både teknologisk og anvendelsesmæssigt, og it skal bidrage til virksomhedens innovation og tænkes ind i sammenhæng med forretningsudvikling, brugervenlighed og nye måder at anvende teknologien på. Det er det, vi underviser i på masteruddannelsen i it,« siger Gitte Møldrup.

Master i it er opbygget af fagpakker og enkeltfag og giver den enkelte mulighed for at skræddersy en individuel efteruddannelse inden for softwarekonstruktion, organisation eller interaktionsdesign & multimedier. Den udbydes i fællesskab af de jysk-fynske universiteter gennem samarbejdet it-vest.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere