Janus Friis er eneste it-mange-milliardær

Listen over de 50 rigeste i Danmark tæller kun få it formuer. Janus Friis og Navision-stifterne er eneste rigmænd fra computerbranchen.

Der er ikke blevet grundlagt de helt store formuer på it i Danmark. Mens listen over verdens rigeste mænd i mange år har haft Bill Gates og andre it-pionerer helt i top, så er det gode gamle danske familieformuer, der topper Berlingske Nyhedsmagasins opgørelse over de rigeste i Danmark.

Faktisk er der kun fire it-formuer blandt Danmarks 50 rigeste, og tre af dem kommer fra samme virksomhedssalg.

Danmarks rigeste it-milliardær er ikke overraskende Janus Friis, der solgte Skype til eBay for et milliardbeløb. Med 2,6 milliarder kroner på bankkontoen sniger han sig ind som Danmarks 30. rigeste mand.

Man skal helt ned til bunden af listen for at finde de næste it-milliardærer i Danmark. Da Torben Wind, Peter Bang og Jesper Balser i 2002 solgte Navision til Microsoft grundlagde de samtidig en formue, der ikke gør dem til mange-milliardærer, men lige nøjagtig sikrer dem en plads i top-50. Torben Wind må dog med sine 1,5 milliard være gledet ud af listen efter Den Blå Avis stifter Karsten Ree i går sikrede sig 2,1 milliarder kroner fra eBay.

Mærsk Mc-Kinney Møller topper listen med små 133 milliarder kroner.

Listen bygger på et skøn efter gennemgang af ejerforhold og regnskabstal.

Se hele listen her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere