Hver tredje it-chef afviser outsourcing

En ny undersøgelse blandt de mindre og mellemstore virksomheder viser, at kun hver fjerde vil outsource mere. Mens mere end hver tredje slet ikke ser behov for outsourcing.

De mindre og mellemstore virksomheder bruger mere tid på at holde liv i de gamle systemer end at udvikle nye forretningsområdet. Det viser en ny undersøgelse foretaget for UNI2 i Sverige og Danmark af Nordiska Undersökningsgruppen - baseret på interview med 400 IT-ansvarlige i små og mellemstore virksomheder

Det kan betyde at virksomhederne på sigt går glip af effektiviseringsgevinster og nye forretningsmuligheder, og dermed taber markedsandele, mener Søren B. Henriksen, administrerende direktør, Dansk Handel & Service.

»Hvis man ikke tænker i nye muligheder, er der en risiko for, at en stor del af dansk erhvervsliv fremover skal bruge endnu flere kræfter på 'blot' at fastholde en sikker it-drift, mens der vil være relativt færre kræfter tilovers til det fremadrettede arbejde med at tænke nyt og udvikle it-løsninger, der driver kerneforretningen videre,« kommenterer han.

Ifølge undersøgelsen er det kun hver fjerde som forventer, at de får behov eller øget behov for at outsource noget af it-driften over de næste to år. 37 % svarer, at de ikke forventer at outsource hverken mere eller mindre i forhold til i dag. Lige så mange, 37 %, forklarer, at de slet ikke har behov for at outsource dele af it-driften de næste par år. I Sverige er dette tal helt oppe på 46 %.

Samtidig peger undersøgelsen på, at 71 % af it-afdelingernes tid i dag går på daglig drift, mens kun 29 % bruges på udvikling af kernevirksomheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere