Hvis man anvender Windows ME, og har renset sit system for vira, kan man ikke være sikker på, at der ikke alligevel ligger en virus og slumrer et sted på pc'en. Den såkaldte System Recovery funktion, der genskaber opsætningen efter et nedbrud, kan nemlig også gendanne slettede vira. Det skriver den new-zealandske udgave af avisen ComputerWorld.
Recovery-funktionen bruger såkaldte cpy-filer til at gendanne opsætningen. Filerne indeholder automatisk eller manuelt genererede kopier af ME-konfigurationsfilerne. Hvis filerne er inficeret med vira, kan man risikere, at Windows ME genskaber hele opsætningen inklusive alle vira, som ellers er blevet fjernet.
De fleste antivirus-programmer renser ikke cpy-filerne. Det skal gøres manuelt - på nedenstående adresse findes en vejledning til, hvordan det kan gøres.
(Kilde: Internet World)