TeleExperten er ifølge direktør Gundmund Sigurdsson blevet taget godt imod hos leverandører og Nordens største udbydere af mobil- og fastnettelefoni.
Kæden har fra starten 18 aktive butikker fordelt rundt i landet, men flere er på vej, for ifølge TeleExperten kommer der dagligt henvendelser med ønske om at blive medlem af kæden. Målet er landsdækning med mere end 70 forhandlere, hvilket vil gøre TeleExperten til en af de største telekæder herhjemme.
I disse dage er der stor travlhed i butikkerne med facadeopsætning og indretning. Når dørene slås fra mandag 19. januar, følges der op med annoncering af attraktive tilbud til forbrugerne, oplyses det.
Udover abonnementer og mobiltelefoner vil TeleExpertens forhandlere tilbyde komplementært udstyr som trådløse telefoner, telefoner til fastnet, dataudstyr og fax-og kopimaskiner.