IDC afviser drama bag oppustede Acer-tal

Chefanalytiker fra IDC afviser, at oppustede tal for Acers pc-salg skyldes ond vilje fra producentens side.

IDC afdramatiserer den kontroversielle nedjustering af tallene for Acers salg af pc'er i tredje kvartal i fjor. Lederen af IDCs globale afdeling for analyse af pc-markedet, analytiker Loren Loverde, forklarer overfor ComONs søstersite CRN, at de fejlagtige Acer-tal skyldes en kæde fejlskøn, som tilsammen har resulteret i, at IDCs tal for Acers pc-salg i tredje kvartal i 2008 endte med at blive cirka 20 procent for høje.

»Acer har været en hastigt stigende stjerne på pc-markedet og en række forhold har vanskeliggjort indsamlingen af valide data for det præcise salg,« siger Loren Loverde.

Han peger blandt andet på, at en stor del af Acers vækst stammer fra mini-notebooks, som i stort omfang er distribueret gennem telebranchen. Dette marked er nyt og langt mere dynamisk end den traditionelle salgskanal, og det gør det vanskeligt for IDC at få underbygget sine tal, fortæller Loren Loverde. Men selv om tallene for pc-salget i vid udstrækning stammer fra producenterne selv, mener han ikke, at der er grund til at mistænke Acer for at fuske med tallene.

»Nogle Acer-konkurrenter vil gerne dreje denne sag i retning af, at man ikke kan stole stole på Acer, men reelt er der tale om, at en række elementer i vores optælling trækker Acers tal op. Det skyldes blandt andet, at nogle leverancer fra andet og fjerde kvartal er blevet talt med i tredje kvartal, mens andre leverancer er indgået i opgørelserne fra flere regioner, og dermed er blevet talt med to gange,« siger Loren Loverde.

Han mener ikke, at den voldsomme nedjustering af Acer-tallene rokker ved troværdigheden af IDCs markedsanalyser.

»Det er formentlig den største største enkeltjustering, vi har foretaget for en større producent i de senere år, men vores research-koncept bygger netop på en serie af prognoser, foreløbige tal og endelige opgørelser, som jævnligt bliver justeret op eller ned,« siger lederen af IDCs globale afdeling for analyse af pc-markedet.

På globalt niveau lød nedhusteringen af Acers samlede pc-salg på 670.000 enheder. Langt den største nedskrivning er sket for bærbare enheder. Det svarer i alt til en nedjustering af Acers markedsandel på to procent. Trods de justerede tal voksede Acers globale pc-salg alligevel med næsten 60 procent i tredje kvartal 2008 sammenlignet med samme kvartal året før

I Danmark er tallet for Acers salg af bærbare pc'er tilsvarende blevet nedskrevet fra godt 102.000 til 82.000.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere