Det amerikanske firma Roxio, der i midten af april blev udskilt fra Adaptec, har indrømmet at den nyeste version af firmaets CD-brænder-software kan give problemer under operativsystemet Windows 2000.
På firmaets website kan man læse, at en "lille del" af brugerne har oplevet problemer under Windows 2000. Programmets installation kan udløse en "Bluescreen" - altså et systemnedbrud - og meget lange boottider, ifølge Roxio.
Problemet har tilsyneladende forbindelse til ét bestemt modul, "Take Two". Roxio anbefaler derfor, at man vælger brugerdefineret installation og undlader at installere dette modul, hvis man arbejder med Windows 2000.
(Kilde: Futurezone)