En 33-årig læge fra Århus indrømmede onsdag, at han via Internet havde opfordret flere mænd til at deltage i en gruppevoldtægt af sin ekskæreste, en 27-årig sygeplejerske. Kvinden skulle straffes, fordi hun havde afbrudt et forhold til den 33-årige.
Ifølge CNN foregik rekrutteringen i oktober sidste år – og lægen tilbød de interesserede deltagere mere end 30.000 kroner for udåden.
Anmelderen af den planlagte voldtægt var også en person, som lægen var kommet i kontakt med via et chatroom på Nettet.
Lægen blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Århus, hvor han blev sigtet for forsøg på anstiftelse af voldtægt.
(Kilde: CNN)