Yderligere 20 millioner kroner til omstridt statsligt it-system

I de kommende år skal der investeres yderligere 20 millioner kroner i Statens Løn System, der har været mere end 13 år undervejs og kostet tæt ved 430 millioner kroner. Men så skulle det også gerne virke, siger formanden for den følgegruppe, der mandsopdækker det omstridte projekt.

I de sidste 13 år har det kostet i alt 426 millioner kroner at udvikle Statens Løn System (SLS), der skal kunne håndtere lønudbetalinger for 600 statslige institutioner og myndigheder. Men systemet volder stadig så mange problemer, at der i år og næste år skal investeres yderligere knap 20 millioner i systemet.

Det fremgår af den statusrapport som en særlig følgegruppe har afleveret til den ansvarlige minister, finansminister Thor Pedersen. Følgegruppen, med tidligere Danica-direktør Erik Bonnerup i spidsen blev nedsat i 2001 for at holde snor i det omstridte it-projekt.

Oprindeligt var det meningen at den aktuelle rapport skulle være følgegruppens sidste. Men problemerne med driftsstabiliteten og de data, der kommer ud af SLS er stadig store, at følgegruppen har valgt fortsat at mandsopdække projektet.

I første omgang skal der bruges 7,5 millioner kroner på at optimere processen med at trække data som lønoplysninger og lignende ud af systemet. Forbruget af computertid hos den eksterne leverandør CSC har til dette arbejde været seks gange højere end forventet. Når dette arbejde er gennemført, forventer følgegruppen at de årlige driftsudgifter til SLS kan reduceres med 9 millioner kroner fra 26 til 17 millioner kroner.

»Problemet i dag er ganske enkelt at uddata-mængden er for tung. Man kan vinde meget ved at omlægge systemet,« siger Erik Bonnerup til IT-avisen ComON.

Løsningen til 7,5 millioner kroner er dog kun midlertidig. Inden for 1-2 år skal der investeres mellem 10 og 12 millioner kroner til et nyt standardsystem til håndtering af uddata.

Når de investeringer er gennemført, regner Erik Bonnerup med, at SLS er godt kørende.
»Det er naturligvis svært at sige hvad der er optimalt, når man har med it at gøre. Men jeg tror på, at det bliver en fornuftig løsning, når problemerne med uddatamængderne bliver løst,« fastslår Erik Bonnerup.

Det er med udgangspunkt i en diger rapport om uddata-problemerne i SLS fra konsulentfirmaet Devoteam Fischer & Lorenz, at følgegruppen har anbefalet at investere yderligere 20 millioner kroner i projektet.

Rapporten peger blandt andet på, at manglen på it-konsulenter med viden om den slags komplicerede systemer, har været med til at fordyre processen. Det har samtidig gjort det vanskeligt for Økonomistyrelsen, som er den myndighed der rent praktisk sidder med arbejdet med SLS, at finde den fornødne hjælp ude i byen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere