Artikel top billede

Verdens største biometriprojekt starter i Indien

Biometrisk teknologi skal holde styr på 1,2 milliarder indere.

Det lyder som en umulig opgave at udstyre alle de næsten 1,2 milliarder indbyggere i Indien med et nationalt id-nummer. Selv en simpel folketælling er en enorm opgave i det store land, som er nr. 2 på listen over de folkerigeste lande i verden – og måske vil overhale Kina som nr. 1 allerede om 15-20 år.

Men nu har Indien startet det, der betegnes som verdens største biometriprojekt. I oktober starter de første to indiske forbundsstater med at udstede nationale id-numre. For at holde styr på den gigantiske befolkning skal iris og fingeraftryk for hver eneste voksne inder scannes i de kommende år og gemmes i en central database – knyttet sammen med id-nummeret.

Den færdige database skal omfatte mere end 600 millioner datasæt og den bliver det største samling af biometriske data i verden. Det vil tage mange år inden arbejdet er afsluttet. Først om fire-fem år skal omkring halvdelen af den voksne befolkning være i databasen. Der skal ansættes omkring 10.000 medarbejdere, som skal rejse rundt i Indien og samle data til Aadhar-projektet.

Der er oprettet en helt ny myndighed, Unique Identification Authority of India, som blandt andet skal sørge for, at også de helt fattige indere får deres eget id-nummer. Det skal også gøre det lettere for dem at få lån i banken og støtte fra myndighederne, fordi de nu får mulighed for at dokumentere deres identitet.

Men kritikere kalder projektet til omkring 30 milliarder kroner for spild af penge og mener at regeringen hellere burde bruge pengene på at forbedre leveforholdene for de fattigste.

Times of India har regnet sig frem til, at projektet måske vil koste 180 mia. kr., hvis myndighederne også skal udstede smartcards med id-nummeret – men dén plan er nu tilsyneladende droppet. En planlagt lov som forpligter inderne til at deltage er også droppet. Derfor bliver det frivilligt, om man ønsker at deltage.

Men myndighederne kræver, at en telefon med iris- og fingeraftryks-scanner skal installeres i alle landsbyer i Indien i de kommende år. Det kræver sandsynligvis en større udbygning af landets teleinfrastruktur.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere