Trusler skal skræmme danske netpirater

Der kommer sandsynligvis ingen udgave af 3 strikes-modellen til Danmark - i hvert fald ikke hvis den foreløbige rapport fra Møderækken under Kulturministeriet skal tages som strømpil.

Til gengæld er der stemning for den britiske model, hvor der sendes breve formuleret i en mere eller mindre advarende tone til formodede krænkere af ophavsretten. Det fremgår af udkastet til Møderækkens afsluttende rapport, som ComON har fået aktindsigt i.

Det er meningen, at rapporten skal danne grundlag for en udmelding fra regeringen om en dansk politik over for piratkopiering på nettet.

Kulturminister Carina Christensen sagde sidste år, at regeringen først vil se Møderækkens rapport, før man tager stilling for eller imod 3 strikes.

Møderækken, der er en arbejdsgruppe med deltagelse af primært teleselskaber og musikbranchen, har haft til opgave at undersøge de tekniske muligheder for at begrænse ulovlig fildeling. Deltagerne er specifikt blevet pålagt at undersøge de retsregler, der gælder for området i dag.

Alligevel nævner rapportudkastet ikke de voldsomme huller i retsikkerheden, som den nuværende danske lovgivning og retspraksis rummer - til trods for, at Københavns Universitet har gjort Kulturministeriet opmærksom på hullerne.

Trods denne åbenlyse faktuelle mangel betegner Kulturministeriet rapporten som "faktuel udredning". Den rummer derfor ikke konkrete anbefalinger eller initiativer, hedder det.

Til gengæld har rapporten en udførlig gennemgang af de forskellige tekniske og politiske muligheder, som kan tages i anvendelse for at dæmme op for piratkopiering på nettet.

Den britiske model med advarende skrivelser til internetpirater er tilsyneladende et af de eneste indgreb, der både er realistisk at gennemføre og samtidigt kan tænkes at have en virkning, fremgår det af rapporten.

Den anfører skabelsen af et selvstændigt organ til formidling af oplysning til internetbrugere som en løsning på flere problemer.

Baggrunden er, at rettighedshaverne må ty til sagsanlæg for at stoppe folk, der gør beskyttet materiale tilgængeligt.

Rettighedshaverne kan registrere den ulovlige trafik på en ip-adresse, men må gå via domstolene for at få internetudbyderne til at oplyse, hvilket navn og hvilken adresse, der knytter sig til IP-adressen.

Samtidigt står rettighedshaverne overfor den udfordring at skulle bevise, at den formodede pirat ikke var et uskyldigt offer for rigtige pirat, der blot udnyttede en usikret trådløs forbindelse eller et zombie-net.

At tvinge internetudbyderne til at videregive oplysninger om brugere til rettighedshavere udenom domstolene er en mulighed, hedder det i rapporten, men så skal man afveje hensynet til brevhemmeligheden og ikke mindst proportionalitets-principet. Det betyder, at indgrebet skal afpasses efter hvor alvorlig en forseelse, der er tale om, og at det skal ses i forhold til dets indvirkning på grundlægende rettigheder - med andre ord: temmeligt problematisk.

Et selvstændigt organ ville derimod kunne fungere som uafhængigt led mellem rettighedshavere, internetabonnenter og internetudbydere, påpeger rapportens forfattere, der tilsyneladende har ladet sig inspirere af konstruktionen bag den franske 3 strikes-model og den langt mildere britiske advarsels-model:

"Rettighedshavere ville kunne orientere organet om, hvilke IP-adresser der er under mistanke for at have været anvendt til ophavsretskrænkelser. Man kunne forestille sig, at et sådant organ ville kunne udbede sig navn og adresse på abonnenter hos internetudbyderen, som frivilligt videregav disse oplysninger til organet. Herefter ville det selvstændige organ informere abonnenten om, at der var mistanke om, at abonnentens internetopkobling var blevet anvendt til ophavsretskrænkelse," hedder det i rapporten.

Kulturministeriets embedsmænd slår desuden på, at sådanne informationsbreve kan formuleres på en så pædagogisk måde, at krænkeren kommer på bedre tanker.

"Informationsbreve kan struktureres på en række forskellige måder og indeholde forskellige grader af information. Det må formodes, at flertallet af forbrugerne vil opfatte det som værende mindre indgribende at modtage et brev fra et selvstændigt organ, frem for en stævning fra en rettighedshaver," hedder det i rapporten.

Rapportens forfatter mener desuden, at håndhævelses-intiativer ikke må stå alene. Uanset hvad man gør for at afskrække pirater vil det nemlig ikke i sig selv være nok til at tilvejebringe den fornødne reduktion i den ulovlige nettrafik.

"Møderækken har således noteret sig, at i lande som Frankrig og England er de nye initiativer til styrket håndhævelse af ophavsretten på internettet kombineret med nye tiltag til øget oplysningsindsats og andre initiativer til fremme af lovligt brug af ophavsretligt beskyttet materiale," heder det.

Møderækken har i øvrigt kun beskæftiget sig med den ophavsretskrænkelse, der ligger i at offentliggøre - altså uploade - beskyttet materiale. Kulturministeriet har nemlig fundet, at det i praksis er umuligt at dokumentere ulovlige downloads, hvad enten det er gennem fildelingsnetværk eller direct downloads.

Hvor stort et problem ulovlige downloads og uploads egentligt udgør, har det ikke været muligt for Møderækken at slå fast - blandt andet fordi deltagerne ikke har kunnet finde troværdig information om omfanget af piratkopiering herhjemme.

Rapportudkastet skal behandles på det sandsynligvis sidste og afsluttende møde i Møderækken senere i denne måned.