Yahoo får ny chef

Den udskældte Yahoo-chef Terry Semel er trådt tilbage og overlader roret til en af de oprindelige stiftere, Jerry Yang.

Internet-portalen Yahoo har tabt terræn i kampen med Google i den seneste tid og firmaets chef Terry Semel er blevet kritiseret for at mangle konkrete planer for, hvordan Yahoo skal genvinde det tabte. Det har nu fået Terry Semel til at trække sig og overlade chefstolen til Jerry Yang, der startede Yahoo sammen med David Filo for 13 år siden.

Den taiwanesisk-fødte Jerry Yang har allerede været chef for Yahoo i en årrække, så han kender opgaven, men han overtager posten på et kritisk tidspunkt for selskabet. Et internt papir, der forleden slap ud til offentligheden, taler om nedskæringer på helt op til 20 procent af de 10.000 medarbejdere og kritiserer samtidig selskabets uoverskuelige ledelsesstruktur.

Yahoo har blandt andet haft problemer med integrationen af den opkøbte fototjeneste Flickr, som i lang tid har levet sit eget liv ved siden af Yahoos andre internet-tjenester. Analytikere mener, at Yahoo har købt Flickr uden at vide, hvad man egentlig vil stille op med tjenesten.

Selskabet bliver også kritiseret for dårlig kommunikation med pressen, og i Kina bliver selskabet anklaget for at samarbejde med myndighederne og udlevere data, der har bragt flere af tjenestens brugere i fængsel.

Hvis man ser på selskabets regnskabstal klarer Yahoo sig godt med en omsætning på 1,7 mia. dollar og et overskud på 142 mio. dollar i første kvartal af 2007. Men det ser ikke ud af meget ved siden af Google, der tjente en milliard dollar i første kvartal.

Det menes at både Microsoft, Time Warner og News Corp er interesseret i et partnerskab eller en overtagelse af Yahoo.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere