Musik-lobby tromler forbrugerne i opgøret om piratkopiering

En usædvanligt massiv og velsmurt lobbymaskine finansieret af film- og musikindustrien arbejder på højtryk med at få EU-systemet til at vedtage nye skrappe regler mod piratkopiering. Forbrugerorgansationer advarer mod lobbyens forslag, men har svært ved at blive hørt.

Det er takket være musik- og film-industriens lobbyorganisationer, at man i flere lande - heriblandt Danmark - nu overvejer at indføre voldsomme sanktioner mod folk, der gribes i at downloade eller uploade piratkopieret materiale på internettet. Rettighedshavernes pres er så massivt, at det er uhørt selv for en trænet lobbyist, siger kilder til ComON.

En af de mest omtalte og debatterede modeller er den såkaldte 3 strikes model, hvor der kort sagt skal lukkes for folks internetforbindelse, hvis de i gentagelsestilfælde bliver grebet i at hente piratkopieret materiale på nettet.

»Det svarer til at man lukker for el- eller vand-forsyningen, fordi nogen i en husstand måske - eller måske ikke - har forbrudt sig mod nogle regler. Internettet er i dag en nødvendighed for at fungere som borger, og vil man lukke for det, er der tale om en krænkelse af basale rettigheder. Derfor er 3 strikes-modellen fuldstændigt ude af proportioner,« siger Rasmus Kjeldahl.

Han er direktør for Forbrugerrådet i Danmark og desuden formand for den europæiske forbrugerorganisation, BEUC, og det er i sidstnævnte egenskab, at han er stødt på den massive lobbyaktivitet fra musik- og film-industrien:

»Normalt er industrien talstærkt repræsenteret i i forhold til forbrugerne i lobbysammenhænge i EU-regi, men når det gælder IP (Intellectual Property, red) har den udvist en utrolig aktivitet, som selv jeg er overasket over,« siger Rasmus Kjeldahl.

Rettighedshavernes massive pres for at få gennemført lovændringer mod piratkopiering er også blevet noteret hos det socialdemokratiske medlem af Europa Parlamentet, Christel Schaldemose:

»Vi bombarderes med breve og henvendelser fra musiklobbyen. De ringer og skriver og beder om møder hvor de kan fremlægge deres synspunkter, og de får langt mere taletid end forbrugerrepræsentanterne gør. Det er bestemt ikke en indsats man skal undervurdere,« siger hun.

Hun påpeger, at mens rettighedshaverne har ressourcer til rådighed til at finansiere og gennemføre et intensivt og højrøstet lobbyarbejde rettet mod de lovgivende instanser i EU-systemet, så er forbrugernes interresser kun repræsenteret ved en enkel stemme, nemlig den overordnede europæiske forbrugerorganisation, BEUC.

»Det er én stemme mod en hel masse. Rettighedshaverne opnår at få deres budskaber igennem igen og igen når de fremlægger løsningsmodeller og disse debatteres - mens forbrugerne som part i sagen typisk kun høres én gang,« fortæller Christel Schaldemose.

Også Rasmus Kjeldahl påpeger, at rettighedshaverne har fået usædvanlig let adgang til lovgiverne når det gælder tiltag mod piratkopiering - også selvom de foreslåede tiltag er ude af proportion med piratkopieringens skadevirkning.

»Da en fransk komite vedrørende piratkopiering - som stort set udelukkende bestod af industri-interesser - i efteråret havde udarbejdet det specielle aftaleforslag, der blev kendt som »3 strikes and your out«, gik der kun få uger, før modellen begyndte at optræde i uofficielle oplæg i EU-kommssionen,« siger han som eksempel på den usædvanligt hurtige og velvillige behandling, som musik- og film- industrien har opnået.

Også i Danmark nåede det kontroversielle franske forslag om lukningen af internettet i sidste øjeblik at komme på dagsordenen i den
arbejdsgruppe
om piratkopiering, som regeringen har nedsat. Erhvervsminister Bendt Bendtsen ventes at offentliggøre arbejdsgruppens anbefalinger i næste uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere