Autonome og nazister bekriger hinanden på nettet

Danske nazister har lagt fotografier af unge autonome på nettet. De autonome har tilsyneladende svaret igen ved at bringe Dnsb.dk i knæ. Også hjemmesiden Danskfront.dk er lukket. Internetudbyderen orker ikke flere angreb.

Ungdomshuset på Jagtvej i København danner i øjeblikket ramme om de autonomes primære slagmark. Men de sortklædte unge er også i krig på andre fronter.

Under de voldsomme optøjer i sidste uge var danske nazister på gaden for at fotografere autonome i kamp. Billederne blev efterfølgende lagt på nettet.

Der har tidligere været sammenstød mellem nazisterne og de autonome. Det er årsagen til offentliggørelsen af billederne, fortæller Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse.

»Vi vil bare sikre os deres identitet, så vi ved, hvem de er, hvis de overfalder nogle af vores folk. Men vi fører ikke et egentlig kartotek over dem, vi lader bare billederne ligge på nettet, og håber så på, at der er nogen, der kan fortælle os, hvem de er,« siger lederen af DNSB, Jonni Hansen, til Urban.

Men offentliggørelsen er næppe lovlig. Datatilsynet vil følge sagen og vurdere, om der skal gribes ind. Men nogen er kommet tilsynet i forkøbet.

Nazisternes hjemmeside blev i denne uge sat ud af spillet af en enorm traffik, som nazisterne beskylder de autonome for at skabe. Den beskyldning afvises dog i Ungdomshuset.

Hjemmesiden er i skrivende stund stadig nede: http://www.dnsb.info/. Det samme er Danskfront.dk, hvor man også har været plaget af trafik i enorme mængder.

»Vi har simpelthen været nødt til at opsige kundeforholdet, fordi Dansk Front har været udsat for så mange forsøg på angreb. Til sidst var det simpelthen til for stor gene for vores andre kunder, der også blev ramt af angrebene,« siger Stefan Nielsen fra Dansk Fronts nu tidligere internetudbyder WannaFind til Nyhedsvisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere