På desktop-markedet har Intel fået skarp konkurrence fra rivalen AMD, men firmaet mangler endnu at lancere en mobil udgave af sin Athlon-processor. AMD vil ikke afsløre detaljer om den kommende mobile processor, men den officielle lanceringsdato er sat til første kvartal 2001.
Kilder i Hewlett Packard og Compaq siger til nyhedstjenesten "PCworld.com", at de første notebook-modeller med den nye Mobile Athlon bliver præsenteret i marts. Hewlett Packard vil både indbyggede Mobile Athlon i sine Pavilion-computere til private brugere og Omnibook-serien til professionelle brugere.
Pc-firmaet Compaq vil også tilbyde adskillige modeller med den nye Athlon-processor, når den kommer på markedet. Kilder i firmaet bekræfter, at hastigheden bliver på mindst 900 MHz.
Krigen om de mobile brugere bliver yderligere skærpet til sommer, hvor Intel kommer på banen med en mobil Pentium III med 900 MHz og 1 GHz.
(Kilde: PCworld.com)