Rod i skatten, strømafbrydelser, et forsvar uden intern kommunikation. Det er blot nogle af de ting, svenskerne kan komme ud for, hvis ikke myndighederne når at blive klar til år 2000.
En undersøgelse foretaget af Statskontoret, der koordinerer svenske myndigheders arbejde med 2000 sikringen, viser, at hovedparten af den offentlige sektor i Sverige risikerer problemer efter nytår. Rapporten har vakt stor opsigt i Sverige, og mange myndigheder har fået pålæg om at stramme op.
Statskontoret følger arbejdet i de svenske myndigheder på tæt hold, og foretager en halvårlig status.
Desuden udføres kvartalsvise rundspørger til myndigheder, man har på observationslisten. Den svenske slagplan for løsning af år 2000 problemet indebærer at myndighederne senest den 1. juni 1999 skal være klar med 2000-sikring af sine systemer. Imidlertid er størsteparten af dem ikke nået så langt som de havde regnet med, og flere af dem er end ikke gået i gang med at identificere og teste deres udstyr.
Ved sidste status havde 53 samfundsvitale myndigheder kun sikret 37 mod forventet 45 procent af deres systemer. Når man dertil lægger, at mange myndigheder end ikke er gået i gang med fejlrette endsige undersøge deres eventuelle 2000-problemer, og derfor ikke har overblik over, hvor stort et arbejde der venter dem, er det tydeligt, at svenskerne risikerer at få nogle slemme overraskelser i det nye år.
Således ventes det, at blandt andre Kriminalforsorgen, Skattevæsenet, Lægemiddelstyrelsen samt Rigspolitiet ikke vil være klar til fristens udløb første juni, fremgår det af rapporten. Statskontoret forlanger derfor, at myndigheder der ikke kan nå at blive færdige med omstillingen inden fristens udløb den 31. marts 1999 skal komme med en redegørelse til regeringen med begrundelser for forsinkelsen. Desuden ser Statskontoret gerne, at redegørelserne også indeholder forslag til hvordan man kan indhente forsinkelserne. Endelig vil man også gerne se en vurdering af, hvilke konsekvenser, det kan få for omverdenen hvis der opstår forstyrrelser, og hvordan man vil minimere eventuelle skadevirkninger.
838 mandeår
De svenske myndigheder arbejder med et samlet budget for år 2000-problemet på 1,3 milliarder svenske kroner (ca. en milliard danske kroner). Ved udgangen af 1998 havde man brugt 560 millioner svenske kroner (470 millioner danske), altså godt halvdelen af budgettet.
Omregnet i arbejdsindsats svarer det til, at svenskerne i alt skal bruge 838 mandeår på at 2000-sikre i det offentlige, men da man flere steder endnu ikke har overblik over problemerne, er hverken budget eller den forventede arbejdsindsats endegyldige.
For eksempel har budgettet for 2000-problemets løsning i den svenske banestyrelse "Banverket" taget et gevaldigt spring fra 2,5 millioner svenske kroner i efterårets undersøgelse, til 27,8 millioner svenske kroner i sidste undersøgelse. Det skyldes, at man i de første budgetter "glemte" at tage højde for såkaldt indlejrede systemer, altså de microchips, der findes i mange apparater, man umiddelbart ikke forbinder med computerkraft.
Det svenske forsvars 2000-budget er slet ikke fastsat, men det anslås, at forbruget vil ligge et sted mellem 200 og 320 millioner svenske kroner. 30 procent af forsvarets vitale kommunikationssystemer ventes først klar omkring september, men ikke med sikkerhed. Forsvarets egne kommentarer til undersøgelsen afslører nemlig, at man regner med at alle vitale systemer vil fungere ved årsskiftet, altså tre måneder senere. Men forsvaret kan ikke stille garantier, fremgår det.
Risikerer skattekaos
Skattevæsenet havde i december kun fået sikret ét ud af 91 systemer, men brugt 56 procent af 2000-budgettet, hvilket tyder på, at det samlede budget kan ventes at stige betragteligt. Samtidig rapporterer de at hele deres afprøvningsproces er op til to måneder forsinket, og at de allerede nu ved, at systemerne ikke er klar i juni - tidligst til oktober.
Både Statskontoret og skattevæsenet selv nævner, at der kan opstå store problemer med udveksling af oplysninger med erhvervslivet i forbindelse med skatteregnskaber, moms og afgifter.
Endnu værre ser det ud i den svenske søfartsstyrelse. Her er man endnu ikke færdige med at identificere leverandørerne af alle indlejrede systemer. Og testen af vigtige systemer er slet ikke begyndt.
Søfartsstyrelsen råder over så mange forskellige systemer, at de har taget mandskab fra de normale arbejdsområder, så styrelsen allerede nu - ni måneder fra årsskiftet - kører på pumperne. Efter tidligere kritik fra Statskontoret har styrelsen reorganiseret arbejdet med år 2000, men situationen er fortsat så usikker, at Statskontoret har lovet at følge nøje med i det fortsatte arbejde.
Også det svenske vejvæsen har problemer. Efter eget udsagn er også de bagefter med tilpasningen, og var ved sidste status kun klar med 8 ud af 32 systemer, altså 25 procent. Vejvæsenet har også været nødt til at budgettere forfra, fordi antallet af systemer med fejl var større end forventet.
Ingen strømgaranti
Kraftnät, der er ansvarlige for el-distributionen siger lige ud, at de ikke kan garantere for, at alle svenskere har strøm nytårsdag. Også de er bagefter planen, og havde ved sidste status ikke fået sikret ét system.
De regner dog med at nå det, selv om man heller ikke har gennemført risikoberegninger for, hvad der kan ske, hvis deres systemer går ned.
Alt i alt ser det ud til at svenskerne, selv om de tog fat på 2000-problemet før Danmark, skal have mere end meget fart på, hvis ikke samfundet skal gå haltende ind i det nye årtusinde. En nylig undersøgelse foretaget af den danske Rigsrevision om år 2000-parathed viser, at danske ministerier også har problemer - dog er Rigsrevisionens rapport ikke nær så kritisk som i Sverige. Men det pointeres også i den danske rapport, at medmindre man går alvorligt til opgaven, kan selv små problemer give anledning til store forstyrrelser i samfundets rytme.
Hent rapporten på http://www.statskontoret.se/2000/pdf/992.pdf.
Besøg det svenske Statskontoret.
Denne artikel bringes i samarbejde med 2000Fokus.
