Cybercity ind i telekrigen på bredbåndsmanér

Internetleverandøren Cybercity har skudt 50 millioner kroner af for at komme ind og slås om telekunderne. Midlet er semi-flatratetelefoni via bredbånd, og målet er, at telefonien inden for tre år skal udgøre 20 procent af forretningen - svarende til en omsætning på 168 millioner kroner.

Til september bliver der endnu en spiller på det konkurrenceprægede telemarked. Det sker når internetleverandøren Cybercity lancerer sit bud på en telefoni-løsning. Midlet hedder flatrate-telefoni baseret på toppen af de ADSL-løsninger, som Cybercity i forvejen leverer.

Løsningen har været undervejs i et par år, og har kostet Cybercity på den anden side af 50 millioner kroner at udvikle. Ifølge selskabets direktør Henrik Clausen er det dog et mindre beløb set i forhold til de 600-700 millioner kroner, som det har kostet hidtil at bygge selskabet op. Men dog nok til at Cybercity mener satsningen meget alvorligt.

»Det er vores klare ambition at gå ind at spille en væsentlig rolle på telemarkedet, ligesom vi gør på internet-markedet. Telefonien bliver en væsentlig del af vores fremtidige forretning og inden for en treårig horisont skal 20 procent af vores omsætning stamme derfra,« siger Cybercitys Henrik Clausen.

I øjeblikket omsætter Cybercity for 294 millioner kroner årligt. Endnu har selskabet ikke givet overskud, men ifølge budgettet skal det gyldne punkt, breakeven, nås i slutningen af i år, og i 2005 skal selskabets første plus realiseres. Samtidig er det målet at vokse 30 procent om året. Holder disse mål, runder omsætningen 840 millioner kroner i 2007, hvilket betyder, at Cybercity samme år skal sælge telefoni for 168 millioner kroner.

2.000 kunder i år
40 ud af selskabet 250 ansatte er dedikeret til telefoni-satsningen, som skydes i gang 1. september. Til at starte med er det privatmarkedet, som Cybercity angriber, og det er i første omgang, de kunder, som i forvejen er i Cybercitys ADSL-biks, som får budet. Ifølge Cybercity har disse kunder typisk et helt traditionelt tele-abonnement fra TDC, men de skal nu overtales til at skifte over til internet-opkomlingen.

»Det er vores ambition at have et par tusinde telefoni-kunder inden udgangen af i år. Den mængde skal øges yderligere, så vi i løbet af de næste år har fået halvdelen af kunderne over på bredbåndstelefoni,« forklarer Henrik Clausen og henviser til selskabet nuværende 65.000 kunder.

Semi-flatrate
Det første produkt, som Cybercity sætter på hylden er »semi-flatrate fastnet-telefoni«. Det er et produkt, som købes og kobles oven på den bredbåndsforbindelse, som kunderne har i forvejen. Prisen er 120-149 kroner om måneden. Samtidig får kunden gratis telefoni efter kl. 18 og i weekenden, mens prisen i dagtimerne (8-18) er 22 øre i minuttet til fastnet.

Opkald til mobiltelefon er dog ikke inkluderet i prisen. Det koster henholdsvis omkring 160 øre og 80 øre i minuttet afhængigt af tidpunktet.

»Vi har en rigtig god fornemmelse for, at det er flatrate, som kunderne vil have. Dels får vi en del forespørgsler, dels kan vi se, at tre af vore konkurrenter har lanceret det inden for en kort tid. Alene det sidste vidner om, at der er efterspørgsel,« forklarer Henrik Clausen.

Cybercity dækker landets 45 største byer. Det svarer til en dækning på 68 procent, men inden udgangen af i år er det planen at dække 95-98 procent, hvilket er det samme område, som selskabet dækker på ADSL-markedet.

»Vi arbejder i øjeblikket på at indgå en aftale med TDC, som betyder, at vi kan levere den løsning vi gerne vil med den kvalitet, vi gerne vil på 1600 centraler over hele Danmark. Den aftale forventer vi er klar i november,« siger Cybercitys tekniske chef, Jesper Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere