It-chefer kræver bedre markedsføring af uddannelser

Danske it-chefer mener at it-uddannelserne skal markedsføres langt kraftigere, viser en rundspørge foretaget af foreningen Dansk IT.

Der skal fuld tryk på markedsføringen af it-uddannelser i Danmark. Sådan lyder meldingen fra de adspurgte it-chefer i en ny undersøgelse fra foreningen Dansk IT, som er foretaget i samarbejde med vikar- og rekrutteringsbureauet Moment og konsulenthuset Reputation Institute.

It-cheferne mener overordnet, at mange studerende har forestillinger om, at it fører til en uklar karrierevej, og at it kun er koder og programmering.

»It-uddannelserne skal markedsføres langt kraftigere, end det er tilfældet i dag, hvis myterne om it skal aflives, og den opgave må såvel it-cheferne som uddannelses-institutionerne og politikerne løfte,« siger Lars Mathiesen, formand for Dansk IT.

Den nye undersøgelse viser, at langt de fleste it-chefer er meget villige til at påtage sig deres del af markedsføringsopgaven. De foreslår selv at deltage i uddannelseskaravaner og karrieremesser. Mange er ligeledes klar til at tage interesserede studerende i praktik.

»Eftersom investeringer i it udgør næsten 1/3 af den samlede vækst i Danmark og dermed er meget vigtigt for vores samfund, bør der fra det offentliges side afsættes ressourcer, som giver uddannelses-insitutionerne mulighed for at være mere aktive i deres promovering af it-uddannelserne,« siger Lars Mathiesen.

Foruden it-chefer er der også gennemført interviews med studerende på bachelorniveau i forbindelse med undersøgelsen. Det faglige indhold i arbejdet og muligheden for faglig udvikling dominerer klart de studerendes ønskeliste, og det ved it-cheferne godt, viser undersøgelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere