Artikel top billede

"Sådan skulle Microsoft Azure have været lavet"

Internationalt hype omkring danske iværksættere, der tilbyder simpelt .NET-hosting i skyen.

Det er ikke ydmyghed, der skæmmer hjemmesiden hos det danske iværksættereventyr AppHarbor:

Azure done right!

De tre danske udviklere i AppHarbor åbnede i går officielt deres tjeneste. Det skete med postulatet om, at de kan tilbyde lettere og hurtige hosting af Microsoft-platformen .Net. Bedre end Microsoft selv er i stand til med cloudtjenesten Azure.

Men hvordan adskiller AppHarbor sig fra Azure?

”Kernen i Azure er hosting af .NET websites. Twistet er måden, hvorpå udviklere lægger nye versioner af kode op, altså når de retter fejl eller tilføjer nye features. Normalt bruges ftp eller almindelig fil-kopiering, og det er en rigtig trist oplevelse,” fortæller Michael Friis til ComON.

Friis er den sidste mand i det danske iværksættereventyr, der nu ser ud til at blive amerikansk. AppHarbor blev opstartet på fritidsbasis i 2010 af Rune Sørensen og Troels Thomsen.
 

Tvunget til USA

Det er ikke kun tremandsgruppen, der selv kan se det fantastiske i deres cloudbaserede .NET-hosting.

Y Combinator er et andet firma, der kan se potentiale i AppHarbor. Investeringsfirmaet, der tidligere har været fødselshjælper for firmaer som Dropbox, Scribd og Reddit, har taget danskerne ind i varmen og forsøger nu at gøre tjenesten interessant for større investorer ved at give rådgivning og den indledende startkapital.

Y Combinator kræver, at deres kuvøse-firmaer flytter til Californien, så det var derfor, at de tre danskere ved nytårstid flyttede til Mountain View, hvor også navnkundige Google hører hjemme. En tvangsflytning som de tre kun betragter som en glædelig ordre.

Flytningen til USA kan blive permanent, men som udgangspunkt leger Y Combinator kun fødselshjælper i tre måneder.
 

En konkurrent til Azure

AppHarbor har fundet et hul i markedet. Det har man kunnet læse på Twitter i de sidste par måneder, hvor AppHarbor har været i lukket beta. En begejstret betatester mener rent ud sagt, at Azure skal lægge sig til at dø.

Er det også sådan i selv har det? Er Microsoft jeres største konkurrent?

”Ja, vi konkurrerer bestemt med Microsoft Windows Azure. På den anden side gør AppHarbor også .NET platformen bedre og mere attraktiv, og det er jo alle tiders for Microsoft,” fortæller Michael Friis, der har fået positive tilbagemeldinger fra flere Microsoft-ansatte.

”På AppHarbor bruger man Git, der er udviklet af Linus Thorvalds til brug i arbejdet med Linux. Det betyder, at man kan sætte nye versioner af koden i produktion præcis på samme måde, som når man tjekker kode ind og ud for at samarbejde med kolleger. Resultatet er, at udviklere kan lancere nye versioner med højere kadence og med lavere risiko,” siger Michael Friis.

AppHarbor er målrettet C# og ASP.NET MVC-udviklere men ikke begrænset til de sprog.
 

Stadig udfordringer

Skal man tro den aktuelle omtale, så tegner AppHabors fremtid lys, men der er også udfordringer.

For det første er der det indlysende spørgsmål om at tjene penge. Der mangler en betalingsmulighed på AppHarbor. Lige nu er tjenesten gratis. Forretningsmodellen bliver formentlig at tilbyde diverse tilføjelsesprodukter mod betaling.

Der kan også hurtigt komme konkurrenter på markedet. De danske drenge indrømmer ærligt, at de har fundet inspiration i Heroku, der som AppHarbor også er en Platform-as-a-Service, hvor deployment er integreret i udviklernes kode-versionerings-workflow. I stedet for .NET er Heroku målrettet Ruby on Rails.
Den toneangivende amerikanske blog Techcrunch, der også har fået øjnene op for AppHarbor, fremhæver, at AppHarbor godt nok er de første på deres marked, men at de næppe bliver de eneste. Firmaer som Meerkatalyst og Moncai ånder danskerne i nakken.

Den officielle åbning af AppHarbor høster i øjeblikket meget ros på Twitter.

Det er første gang, at de tre samarbejder officielt, men de har hver især arbejdet på mange sideprojekter. Rune Sørensen har før arbejdet på PostFlat, og Michael Friis, der senest har arbejdet for Ekstra Bladet, har lanceret Folketsting.dk, der er en forbedret udgave af Folketingets egen hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere