Mangelen på TFT-skærme forstærkes

Alt tyder på, at mangelen på TFT-paneler fortsætter de kommende måneder. 15-tommer-panelerne er på vej ud af markedet. Producenterne nedskærer leverancerne, og det øger efterspørgselen. Men også 17-tommer-skærmene er nu i knaphed.

Mange TFT-leverandører - eksempelvis Samsung - har allerede hævet prisen på 15-tommer-skærme, og andre leverandører - herunder Philips - står foran en prisforhøjelse, skriver det tyske forhandlerblad Computer Reseller News.

Årsagen til efterspørgselen på 15-tommerne, der ellers er på vej ud af markedet som desktop-skærme, er de bærbare pc'er. Der produceres stadig notebooks med dette skærmformat, og det forventes, at mangelen på paneler bliver endnu mere udpræget frem mod nytår.

Knapheden på 17-tommer-skærme hænger paradoksalt nok sammen med, at producenterne nu omlægger produktionen til det større format, forklarer ViewSonics country manager Peter Anderson.

»Sådan er det, hver gang producenterne omlægger produktionen,« siger han og henviser til, at der er en meget stor fejlrate i begyndelsen af en ny produktion. Maskinerne skal omlægges til at producere den nye skærmstørrelse, og i den spæde begyndelse kan den såkaldte yield-rate være helt nede på 50 procent. Det betyder, at hver anden skærm er fejlbehæftet og må kasseres. Samtidig vokser efterspørgselen på 17-tommerne hos kunderne.

Peter Anderson er ikke tvivl om, at disse forhold vil slå igennem i priserne. Han forventer, at 17-tommer-panelerne vil komme ind i en periode med prisstigninger, som i hvert fald vil vare frem til årsskiftet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere